Chefbioanalytiker Karina Willemoes Ladefoged var egentlig fast besluttet på, at ensretning af vagtplanerne var vejen frem, da de knap 160 bioanalytikere fra Holstebro og Herning skulle flytte sammen på én matrikel i forbindelse med det nye supersygehus i Gødstrup.
”Jeg må indrømme, at jeg var meget direkte, inden vi flyttede herud og skulle til at lave fælles arbejdsplan. Jeg syntes, at vi brugte enormt mange ressourcer på arbejdstilrettelæggelse, så jeg ville have så få rul som muligt - og det skulle være standardiserede rul, som alle ansatte måtte passe ind i. Men vi endte med at gøre det helt modsatte, konstaterer Karina Willemoes Ladefoged.
I 12 år har hun været chefbioanalytiker på afdelingen Blodprøver og Biokemi i Gødstrup, som dækker hele hospitalet, og har nogen på vagt året rundt i alle døgnets timer.
Karina Willemoes Ladefoged syntes, der var for mange særaftaler og ansatte, der var ”fredede” for bestemte typer vagter i en periode.
”Men så kom der nogle opsigelser på grund af de faste mødetider, og vi fik samtidig sværere ved at rekruttere. Det var så ærgerligt, at vi måtte lade dygtige unge kvinder gå, fordi arbejdstiderne ikke passede til deres liv.”
Hun besluttede sig for at vende bøtten helt om.
”Jeg tænkte: ”Det her går jo ikke!” Er vi faktisk en moderne afdeling og ledelse, hvis ikke vi lytter lidt mere til, hvad medarbejdere gerne vil have, for at det kan hænge sammen? Jeg kan sagtens forstå, at man i en periode i sit liv har grænser for, hvad man kan og ikke kan. Det er jo et skrækkeligt pres at have hængende over sig, at man eksempelvis skal bytte nattevagter væk, hvis man er alene med små børn. Det gør folk syge, og vi havde i forvejen for højt sygefravær,” siger hun.
Rablede det?
Karina Willemoes Ladefoged fik derfor sine vagtplanlæggere til at udarbejde et spørgeskema, hvor alle ansatte overordnet blev bedt om at tage stilling til, hvilken type vagter de foretrak – dag, aften eller nat.
Det blev ikke udsendt uden bekymring, især ikke fra vagtplanlæggerne selv. Chefbioanalytikeren var dog overbevist om, at der måtte være et mønster.
”Jeg var meget spændt, mens vi ventede på svar, for vagtplanlæggerne blev ved med at sige, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg fornemmede, at de tænkte, at det rablede for mig, men jeg havde troen på, at der ville være forskellige præferencer hos de ansatte,” siger hun.
Da svarene kom, viste det sig, at de ansatte var lige så forskellige, som Karina Willemoes Ladefoged havde regnet med. Og efter vagtplanlæggerne havde lavet de første hurtige prøve-vagtplaner med ønskede arbejdstider, kunne de konstatere, at det ville gå nogenlunde op.
Herefter gik ledelsen ud med et nyt og mere detaljeret spørgeskema, hvor medarbejderne kunne melde tilbage, hvilken af de 10-12 forskellige arbejdstidskombinationer, de ville foretrække.
Man kan for eksempel møde på fem forskellige tidspunkter mellem klokken syv og 11. Eller man kan sige ja tak til enten tidlige eller sene aftenvagter, men nej til nattevagter. Det har også været muligt at ønske, om man ville arbejde 7,4 timer om dagen, som er den normale arbejdstid, eller i otte, ti eller 12 timers vagter. Der er dog kun ganske få, der har ønsket at tage længere vagter.
Afdelingen for Blodprøver og Biokemi indførte det nye arbejdsrul i marts 2023, og Karina Willemoes Ladefoged understreger, at man som ansat selvfølgelig ikke er stavnsbundet i den model, man har budt ind på, selv om de fleste indtil nu ikke har ønsket at skifte.
”Ting kan forandre sig, måske bliver man skilt og står med to små børn i hverdagen. Så har man jo brug for noget mere elastik.”
Sygefraværet faldet
Siden afdelingen indførte de nye personligt tilpassede arbejdstider, er sygefraværet faldet fra 6,32 til 5,24 procent. Det samlede antal sygedage er faldet fra 2.562 til 2.164 for afdelingens 159 medarbejdere.
”Det er rigtig godt. Vi har øget vores fremmøde med 400 dage om året ifølge den seneste opgørelse. Det er næsten to stillinger,” siger Karina Willemoes Ladefoged.
Den nye tilgang til arbejdstiderne har dog kostet mange ressourcer. Det ér mere krævende at lægge vagtplanen nu, og det er også nødvendigt med et konstant fokus og en åbenhed i forhold til, om noget skal justeres, siger chefbioanalytikeren.
Der er i det seneste års tid i gennemsnit blevet brugt 10 timer pr. ansat på vagtplanlægning, hvilket er ”væsentligt” mere end før, fortæller hun.
Karina Willemoes Ladefoged arbejder tæt sammen med funktionslederne og sine vagtplanlæggere og har faste møder kun om arbejdstilrettelæggelsen. Men også de tillidsvalgte er afgørende for at få skabet så indgribende forandringer.
”Det er vigtigt at kende sine folk og mærke, at man har nogen med sig. Jeg har et rigtig godt samarbejde med vores fællestillidsrepræsentant, ligesom det er supervigtigt at have sit MED-system med. Det har jeg brugt meget krudt på, for retfærdig arbejdsfordeling, særaftaler og funktioner koblet til mødetider fylder rigtig meget. Det er vigtigt at holde fællestillidsrepræsentanten godt orienteret og lytte til, hvad hun kommer med. Det her kan man ikke bare trække ned over hovedet på medarbejderne.”
Trivselsgrupper
Da Karina Willemoes Ladefoged kom på ideen om at gentænke hele mødetids-systemet, var det helt konkret forårsaget af en yngre medarbejder, som sagde op i sin barsel. Hun ville gerne tilbage, men det kunne ikke hænge sammen for hende at arbejde i afdelingen med de arbejdstider, der var på dét tidspunkt.
Derudover havde afdelingsledelsen oplevet en stor personaleomsætning og havde svært ved at rekruttere de yngre medarbejdere.
Karina Willemoes Ladefoged mener, at arbejdspladserne i sundhedsvæsenet skal være gearet til at gentænke hele arbejdstilrettelæggelsen.
”På en afdeling som min, hvor der skal være nogle året rundt, har man traditionelt tænkt, at det ikke kan lade sig gøre at ændre vagtplanerne, for alle skal kunne det hele, og man kan ikke opretholde sine kompetencer, hvis man f.eks. kun er her om natten. Men det er altså gjort til skamme. Vi skal bare tænke det anderledes, for der er hele tiden læring i at gå på arbejde.”
Hun tror, at det med kravene fra fremtidens yngre generationer er bydende nødvendigt at ændre mange ting på arbejdsmarkedet og oplever selv, at arbejdstiderne har stor betydning for nye ansøgere.
”De kan ikke bruge det her fastlåste system til noget. De vil have mulighed for at sammensætte tingene på en anden måde, og det er vi nødt til at lytte til.”
For yderligere at sætte fokus på medarbejdergruppens behov starter Blodprøver og Biokemi trivselsgrupper op her i efteråret. Her får de ansatte fire gange om året halvanden time af deres arbejdstid i en gruppe uden ledere til at drøfte det, der fylder, eller det, der er brug for at snakke om.
”Det er vigtigt at lære hinanden bedre at kende i arbejdstiden. Trivselsgrupperne er opstået, fordi jeg har nogle nyuddannede, nyansatte medarbejdere, der har givet udtryk for, at de ikke helt trives i det her store hus med travlhed. Det kan svært at få nogle sociale relationer, og jeg tror, at vi er nødt til at give rum og plads. Det koster en bule af penge at trække mennesker ud på den måde, men jeg tror virkelig, det er godt givet ud.”
Artiklen er skrevet af journalist Dorte Mosbæk