70-årig tilbage i kitlen: Pensionister skal redde sundhedsvæsnets rekrutteringsproblemer

Der var både et nyt speciale, en ukendt arbejdsplads og et andet dokumentationssystem at forholde sig til, da 70-årige Karen Eck vendte tilbage til arbejdsmarkedet som sygeplejerske efter at have været pensionist i næsten fem år.

Men til trods for den store omvæltning har Karen Eck følt sig enormt inkluderet på sin nye afdeling lige fra begyndelsen – også selvom hun er over 40 år ældre end de andre sygeplejersker, hun arbejder sammen med.

”Jeg synes, jeg er blevet mødt pænt af alle mine kolleger – også når der var ting, jeg ikke kunne finde eller finde ud af. Der har aldrig været en sur mine. Men jeg skal da ikke kunne sige, om der er nogen, der synes, det har været mærkeligt, at jeg har været der - det er dog ikke noget, jeg har hørt.”

Tilbage på job efter mands død

Karens vej tilbage til arbejdsmarkedet gik gennem et pilotprojekt på Aalborg Universitetshospital, der ville afprøve fleksible arbejdsformer for sundhedsfaglige seniorer for at finde en løsning på, hvordan de kan fastholdes på arbejdsmarkedet eller eventuelt genrekrutteres.

Sundhedsvæsenet står i øjeblikket overfor store rekrutteringsudfordringer, og derfor er der mange arbejdspladser, der er begyndt at se ind i, om man kan ansætte pensionister – hvilket også længe har været et ønske fra Danske Regioner.

Og det har været til Karens fordel, da hun ønskede at komme tilbage på arbejdsmarkedet, efter hendes mand døde.

I 2023 søgte Karen derfor ressourcestillingen som mentor for nyuddannede sygeplejersker og i april 2023 kunne hun begynde på Ortopædkirurgisk Afdeling på Hjørring Sygehus.

”Det var en meget stejl læringskurve. Behandlingsteknikken er jo helt anderledes i dag, og det gør så også, at sygeplejen bliver tilsvarende anderledes. Den grundlæggende sygepleje kunne jeg selvfølgelig, men jeg var nødt til at lære at sætte den i spil i forhold til specialet, ”  fortæller Karen, hvis seneste erfaring med dét speciale var tilbage i 1975.

Hjælpe med at undgå praksis

Karen Eck gik egentlig på pension som 65-årig, men følte aldrig, at hun fik afsluttet sit arbejdsliv, som hun havde håbet.

”Min mand blev syg, og i den forbindelse sagde jeg mit job op meget hurtigt. Jeg har været i sygeplejefaget hele mit liv, heraf 36 år på fuld tid og havde ikke mulighed for at trappe ned. Jeg tænkte umiddelbart, at nu skulle jeg være folkepensionist resten af mit liv, men følte, at det var ligesom at falde ned af en stejl væg i stedet for en glidende overgang til at blive pensionist,” siger hun og tilføjer, at hun også havde vikararbejde gennem et års tid efter sin mands død.

Men nu er hun altså tilbage på en fast afdeling to dage om ugen som mentor for nyuddannede sygeplejersker.

”Jeg er drevet af at hjælpe de unge og nyuddannede sygeplejersker, så de kan få realiteten ind under huden og undgå et praksischok. De er så teoretisk dygtige, men lige pludselig skal de prioritere mellem mange vigtige opgaver, og det ansvar kan føles meget tungt, så det prøver jeg at hjælpe dem med,” siger Karen Eck.

I begyndelsen havde Karen indimellem en fornemmelse af, at hendes kolleger var lidt usikre på, hvad hendes rolle var, da jobbet er en såkaldt ressource-stilling – altså uden for normeringen.

Selv om en stor del af arbejdet består af vejledning, håndterer hun også patienter og hjælper de unge sygeplejersker i udfordrende situationer.

”Det er ikke noget skånejob. Det er det virkelig ikke. Det er glat arbejde, fra man kommer, til man går. Man skal ikke fejle meget i sine ben eller arme og ryg, før man ikke kan være der.”

Vigtigt med inklusion overfor seniorerne

Når man ansætter seniorer – især dem som allerede har været på pension, er deres liv ofte indrettet på en anden måde end de yngre kollegers. De er ofte i en anden livsfase end deres kolleger, der er en stor aldersforskel, og måske har de forskellige erfaringer med faget, som de skal arbejde med. Alt det er vigtigt at tage højde for, hvis man vil være imødekommende og inkluderende for den nye arbejdskraft.

I pilotprojektet har det fx været vigtigt fra start af, at lederne, som skulle arbejde med at rekruttere seniorerne, var ledere, som aktivt arbejdede med livsfaseledelse.

”Vores erfaring er, at tilgangen skal være meget individuel – man kan ikke sige, at der gælder noget generelt for seniormedarbejdere. Så det er vigtigt at have mod på at gå i dialog med den enkelte uden berøringsangst og have blik for, at de ligesom alle andre medarbejdere er forskellige og har forskellige behov og ønsker i deres senkarriere,” siger Majken Leth Krogh, der er HR-konsulent og projektleder på Aalborg Universitetshospital.

En udfordring med livsfaseledelse kan være at finde balancen i at sikre hensynet til arbejdsfællesskabet og de vagter eller opgaver, der skal dækkes og løses og samtidig tilgodese de enkelte medarbejderes individuelle behov.

”Det kan være en svær ledelsesopgave, og det er vigtigt, at man som leder i det omfang, det kan lade sig gøre, er gennemsigtig og åben omkring det. Vi opfordrer også vores ledere til at bruge deres MED-udvalg til at have en dialog om det gode arbejdsfællesskab, og hvordan vi passer på hinanden, samtidig med at vi får løst opgaverne,” siger Majken Leth Krogh.

Prioriterer familien

Da pilotprojektet udløb ved årsskiftet, blev Karen Eck tilbudt at fortsætte med at arbejde to dage om ugen, og det sagde hun ja tak til under forudsætning af, at hun kunne blive sat op til 16 timer om ugen.

”Det var frustrerende at skulle gå midt i det hele, og det kunne de heldigvis godt se,” fortæller Karen, der i de fire ekstra ugentlige arbejdstimer skal fungere som selvstændig sygeplejerske. Er der meget sygdom blandt kollegerne, bliver hun også taget ud af mentorrollen.

Karen synes, at hun falder naturligt ind i afdelingens både faglige og sociale sammenhold. Men det betyder noget for hendes deltagelse i de fælles arrangementer, at hun kun er ansat få timer og i øvrigt har en times transporttid hver vej til arbejde.

”I min alder prioriterer jeg mine børn rigtig meget. Hvis jeg skal noget sammen med dem, foretrækker jeg det frem for et fællesarrangement med arbejdet. Mit job er sekundært, så det gør nok også, at jeg måske ikke engagerer mig 100 procent, men jeg hjælper alt det, jeg kan.”

For Karen Eck er det helt perfekt at arbejde et par dage om ugen som overgang til en pensionisttilværelse på fuld tid, selv om hun også er træt efter en arbejdsdag.

”Jeg kan vældig godt lide at have patientrelationen. Det er også det, der trækker og giver mig energi. Og det er jo det, man skal hen imod – at det giver energi i stedet for udbrændthed.”

Gennemsigtighed og dialog

Efter pilotprojektets ophør er det blevet evalueret. Og der har udelukkende været positiv respons fra både lederne og de 19 seniormedarbejdere, der blev ansat på tværs af faggrupper, fortæller Majken Leth Krogh.

Fleksibilitet for seniormedarbejderne har vist sig at være et nøgleord.

”De (red: seniorerne) ønsker færre timer og færre vagter af mange forskellige grunde. De vil gerne have en gradvis overgang til pensionisttilværelsen. Derudover har vi været meget opmærksomme på opstartsprogrammer og sidemandsoplæring på lige fod med de nyuddannede. Bare fordi der kommer en erfaren, kan hun ikke nødvendigvis træde lige ind,” siger Majken Leth Krogh.

For afdelingslederne er det også vigtigt at kommunikere om ressourcepersonens rolle og fortælle, at det ikke er én, der skal kontrollere eller holde øje med de nyuddannede.

”Omvendt er det også vigtigt at sige til seniormedarbejderne, at det er o.k., at de ikke nødvendigvis er de hurtigste til IT-programmerne og den slags. De kommer med erfaring og ro, og det skal vi understrege over for alle kolleger,” siger Majken Leth Krogh.

Vi har brug for et mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarked, hvis vi skal sikre, at alle, uanset baggrund, har lige muligheder for at arbejde. I et sundhedsvæsen, der ofte mangler arbejdskraft, er det særligt vigtigt, at vi får alle ressourcer i spil.

Det er helt afgørende for vores velfærdssamfund, at alle, der kan arbejde, får mulighed for det. Derfor skal sundhedsvæsenet afspejle en inkluderende og mangfoldig kultur, hvor der er plads til alle.

Din Sundhedsfaglige A-kasse støtter op om et rummeligt arbejdsmarked, hvor alle føler sig velkomne. I denne serie besøger vi derfor nogle af de arbejdspladser, som er særligt dygtige til at være inkluderende. 

Se mere her.