”Jeg vil ikke behandles af en fucking muslim” .
Så voldsomt kan det lyde, når en sygeplejerske med anden etnisk baggrund end dansk skal behandle patienter på de danske hospitaler.
For Mohamad Abo-Houssain blev disse ord kastet i hovedet på ham, da han skulle lægge et kateter på en patient, som, trods tidligere samtykke, valgte at sparke ud efter Mohamad og råbe: ”Jeg vil ikke behandles af en fucking muslim”.
Desværre er denne adfærd ikke enestående for sygeplejersker med anden etnisk baggrund end dansk – hverken for Mohamad eller for hans andre kolleger.
I Danmark har 8 ud af ti med anden etnisk baggrund end dansk oplevet diskrimination. Blandt andet igennem ulovlig forskelsbehandling og med ubehagelige kommentarer. Det viser en rapport fra Institut for menneskerettigheder, som udkom i 2023.
Diskrimination gør ondt
Det gør ondt på Mohamad, når han igen og igen bliver mødt af de samme fordomme og diskrimination, som han har kæmpet imod hele sit liv.
”Jeg bliver vred og ked af det, og jeg får en enorm følelse af magtesløshed. På trods af at jeg er født og opvokset her, og at jeg har skullet leve op til alle de forventninger og konstant afvikle fordomme og om mig og andre minoriteter, så bliver man alligevel mødt af diskrimination,”.
Men selvom det gør ondt at blive diskrimineret, råbt ad og blive ekskluderet, fortsætter Mohamad stadig med at forsøge at komme fordommene til livs.
Det har han gjort som tidligere forperson for Mino Danmark, som arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder og stemmer i samfundet. Og så gør han det til dagligt i sit arbejde som sygeplejerske, hvor han underviser sine kolleger i kulturelle kompetencer.
Hør, hvordan Mohamad arbejder for et mere fordomsfrit sundhedsvæsen i vores podcast.
Stærke kulturelle kompetencer kan reducere ulighed i sundhed
Ifølge Mohamad kan det nogle gange være svært for etniske danskere at sætte sig ind i de følelser, man står med, når man som anden etnisk dansker bliver udsat for diskrimination.
Mohamad peger på, at minoriteten selv kan hjælpe sine kolleger på vej ved at prøve at sætte ord på, hvad det gør ved en, når man bliver diskrimineret.
”Så skaber man også en større opmærksomhed på det på arbejdspladsen. Og så kan kollegerne og lederen bedre forstå.”
En anden løsning, som kan hjælpe på mere forståelse – både overfor sine kolleger med en kulturel minoritet og overfor patienter med en kulturel minoritet – er en styrkelse af de kulturelle kompetencer.
”Sundhedsprofessionelle har behov for at udvikle sine kulturelle kompetencer. Jo stærkere man er i sin kulturelle kompetencer, jo mere kan man være med til reducere ulighed i sundhed,” siger Mohamad.
Derfor har Mohamad også valgt at undervise i kulturelle kompetencer, som helt kort kan koges ned til disse tre definitioner.
1: Kulturel viden
2: Kulturelle holdninger
3: Kulturelle færdigheder
Men ifølge Mohamad er den vigtigste læring i dette:
”Kulturelle kompetencer handler ikke om at vide alt om alle kulturer. Det handler om at turde være nysgerrig og turde spørge ind på en hensynsfuld måde. For det er det som patienterne har gavn af.”
