Grundlæggende økonomi og bogføring for nystartede selvstændige

Få en grundlæggende introduktion til bogføring, regnskab og skatteindberetning. Plus 1 times spørgetid, så du kan få svar på dit eget regnskab.

Er økonomi ikke din stærkeste side? Du er ikke alene. Mange nystartede selvstændige sundhedsfaglige er usikre på, hvordan de bogfører bilag, opbygger et regnskab og indberetter til skat – og det fører ofte til unødvendige fejl og forsinkelser.

På dette temamøde får du en grundlæggende introduktion til, hvad du skal vide for at komme godt fra start. Vi gennemgår, hvordan et regnskab er opbygget, hvorfor bogføring er vigtigt fra dag ét, og hvad du skal indberette til skat.

Efter oplægget er der afsat 1 time til spørgsmål, hvor du kan få underviserens hjælp til lige præcis dit eget regnskab.

Du får på temamødet:

  • En grundlæggende forståelse af, hvordan et regnskab er opbygget

  • Konkret guidning til, hvordan du bogfører bilag fra dag ét

  • Indblik i, hvad du skal indberette til skat

  • 1 times spørgetid, hvor du kan få sparring på dit eget regnskab

     

Program:

  • Oplæg kl. 09.00 – 10:30

  • Spørgetime kl. 10:30 – 11:30

Om temamødet:

Hvem kan deltage?

Alle medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse. Temamødet er dog primært henvendt til nystartede selvstændige. 

Underviser
imageModule-image

Claus Pedersen er erhvervskonsulent med et bredt kendskab til den sundhedsfaglige verden.

Han har mere end 10 års erfaring fra Danske Fysioterapeuter, hvor han primært arbejdede med erhvervsrådgivning med fokus på udvikling og vækst for mere end 300 fysioterapeutiske virksomheder.

Han har hjulpet mange iværksættere med at få et godt udgangspunkt som selvstændige. Gennem hans karriere har han også hjulpet mange andre sundhedsfaglige virksomheder som tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter og jordemødre m.m.

Læs mere om Claus Pedersen

Online temamøde

Vi afholder online temamøder på den digitale mødeplatform Teams.

Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet.

Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet. 

Vi har desværre ikke mulighed for at optage mødet, så man kan oplægget, hvis man ikke kan deltage på dagen. Til gengæld gentager vi langt de fleste af vores temamøder flere gange om året, hold øje på vores hjemmeside for nye datoer.

Tilmelding

Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig. Ring til os på tlf. 33 15 10 66, hvis du har problemer med at tilmelde dig. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt. 

Samtykke ved tilmelding

Når du klikker på ”Tilmeld”, giver du samtidig dit samtykke til, at Din Sundhedsfaglige A-kasse må udlevere dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os. Læs mere om dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen.

Ved afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66. 

0 / 0