
Karriereafklaring for beskæftigede
Savner du retning i din karriere? Få professionel sparring til at afklare dine mål og ønsker i arbejdslivet.
I situationer med stor efterspørgsel kan du opleve, at der er få eller ingen ledige tider at booke. Vi opdaterer løbende med nye tider.
Karriereafklaring er et tilbud til dig, der har et job, men som savner retning i arbejdslivet.
Til samtalen får du professionel sparring, som hjælper dig med at få afklaret dine mål og ønsker i arbejdslivet.
Afklaring er et vigtigt skridt for at finde og søge de rigtige job. Samtidig bliver din jobsøgning også mere overbevisende og effektiv, når du er bevidst om, hvad du går efter.
Du bliver præsenteret for metodiske værktøjer, du kan arbejde videre med og understøtte den udviklings- og forandringsproces, du skal i gang med.
Vores metode er coaching, vejledning og rådgivning. Du kan forvente kompetent sparring og målrettet afklaring af dine kompetencer, din motivation, dine ønsker og behov.
Læs mere om samtalen herunder:
Læs mere om samtalen herunder:
Hvem kan booke en karriereafklaring?
Karriereafklaring er kun for medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Samtalen er målrettet beskæftigede.
Er du ledig? - Læs mere om Karriereafklaring for ledige
Er du leder? - Læs mere om Ledersparring: Afklaring, trivsel og arbejdsglæde
Hvem er en karriereafklaring relevant for?
Hvis du kan genkende en af nedenstående situationer, så er karriereafklaring relevant for dig:
- Du har arbejdet i flere år inden for et fagområde og har lyst til noget andet, men ved ikke helt hvad.
- Du har ambitioner om at blive leder i fremtiden og har brug for ideer til, hvordan du ruster dig til rollen.
- Du har taget en videreuddannelse og skal målrette din jobsøgning til en ny type stilling.
Hvem kan du møde?
Du vil møde engagerede og uddannede karrierekonsulenter, der har flere års erfaring i den professionelle samtale. Din samtale er fortrolig mellem dig og karrierekonsulenten.
Alle vores karrierekonsulenter har desuden en sundhedsfaglig baggrund.
Praktisk om karriereafklaring
Samtalen er gratis og foregår over telefonen. Den varer op til 45 min, og du kan booke en tid inden for normal arbejdstid.
Afbud meldes senest 24 timer før.


