Det gode arbejdsliv – også med ADHD eller Autisme

På temamødet lærer du, hvordan forskellige hjerner kan blomstre på arbejdspladsen. Du får viden og værktøjer, så du kan blive klogere på, hvad du selv og din arbejdsplads kan gøre, for at I alle trives og lykkes i arbejdet.

Undersøgelser viser, at 12% af alle danskere i arbejde identificerer sig som neurodivergente (defineret som ADHD og autisme), og mange oplever, at de rammer, som arbejdspladsen tilbyder, ikke får dem til at trives og præstere. Måske er du en af dem, der har fået en diagnose – eller overvejer, om det også dækker dig? Eller måske har du en kollega eller en chef, der fortæller om deres diagnose? 

På mødet får du en grundlæggende introduktion, hvad der kan være på spil for neurodivergente på arbejdspladsen. Du får samtidig praktiske redskaber, som du kan tage i brug med det samme.

Temamødet er for alle, der er nysgerrige på, hvordan neurodivergens (ADHD og autisme), kan komme til udtryk på en arbejdsplads. Hvorfor kan de klassiske rammer være udfordrende? Hvad er det for særlige styrker eller kompetencer, man som neurodivergent kan bringe med sig ind på arbejdspladsen? Hvordan skaber man et godt samarbejde og fællesskab mellem kollegaer, der (måske) oplever opgaver, samarbejder og fællesskab på meget forskellige måder? 

Udgangspunktet for temamødet er, at neurodiversitet – og evnen til at bringe forskellige hjerner i spil – er en styrke for enhver arbejdsplads. Desværre oplever mange, at det bliver en udfordring og resulterer i stress og udbrændthed, fordi rammerne ikke tager højde for forskellighederne. Derfor giver vi på temamødet viden og værktøjer, så du kan blive klogere på, hvad du selv og din arbejdsplads kan gøre, for at I alle trives og lykkes i arbejdet.

Om temamødet

Tidspunkt for temamødet

Online temamødet afholdes fra kl. 09:00 - 12:00

Hvem kan deltage?

Alle medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse. 

Underviser
imageModule-image

Malene Højrup-Møller, faglig chefkonsulent i Diversitet og Inklusion, Hans Knudsen Instituttet. Malene er specialist indenfor neurodivergens i arbejdslivet har flere års erfaring med at drive netværk, holde oplæg og undervise både medarbejdere, ledere og TR på en lang række forskellige arbejdspladser i emnet. 

imageModule-image

Rune Emborg, psykolog i Diversitet og Inklusion, Hans Knudsen Instituttet. Rune er specialist indenfor neurodivergens i arbejdslivet. Rune kender målgruppen og udfordringerne fra både individuelle selvforståelsesforløb for voksne med neurodivergens og netværk for neurodivergente ledige.

Online temamøde

Vi afholder online temamøder på den digitale mødeplatform Teams.

Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet.

Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet. 

Vi har ikke mulighed for at optage mødet. Til gengæld gentager vi langt de fleste af vores temamøder flere gange om året. Så hold øje med nye datoer her på siden.

Tilmelding

Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig. 

Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt. 

Samtykke ved tilmelding

Når du klikker på ”Tilmeld”, giver du samtidig dit samtykke til, at Din Sundhedsfaglige A-kasse må udlevere dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os. Læs mere om dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen.

Ved afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66.