Bliv klogere på neurodivergens og velfærdsteknologi med DokkX

Kunne du tænke dig at høre mere om, hvordan velfærdsteknologi kan understøtte det gode liv med neurodivergens? Og vil du vide, hvilke hjælpemidler der kan hjælpe personer med neurodivergens, bl.a. ADHD og autisme? Så tilmeld dig temamødet.

Tilmeld dig dette temamøde og mød DokkX, som er et nytænkende udviklingscenter for velfærdsteknologi og digitale løsninger. Du kan blive klogere på, hvordan velfærdsteknologi og digitale løsninger kan hjælpe personer med neurodivergens.

DokkX er Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske showroom. Formålet med DokkX er, at borgerne og fagfolk skal vide mere om, hvad der findes af velfærdsteknologi og hjælpemidler med henblik på understøttelse af et godt og selvstændigt liv for alle, samtidig med en understøttelse af udviklingen og udbredelsen af relevante produkter og løsninger.

Om det praktiske

Tidspunkt for temamødet

Online temamødet afholdes fra kl. 09.30 – 12.00

Dit udbytte af temamødet

På temamødet får du en introduktion til neurodivergens og et indblik i, hvilke hjælpemidler der findes til at gøre hverdagen nemmere. 

Mødet starter med en intro til emnet og der vil være tre oplæg fra forskellige virksomheder, som har hjælpemidler til målgruppen. Virksomhederne samarbejder med DokkX og deres produkter står udstillet i deres showroom. I oplæggene vil også indgå demonstration af de forskellige produkter.

Hvem kan deltage?

Alle medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse. 

Program

Introduktion til autisme og neurodivergens: v/ Catrine Lykke Festersen, Autismefaglig virksomhedskonsulent, Incita - Center for Autisme

Sansestimulerende hjælpemidler til mennesker med psykisk og motorisk uro: v/ Jette Reinewald, ergoterapeut, Protac.

App til planlægning for voksne med ADHD og autisme: v/ Yannik Espen Stougaard, medstifter, MyPlanio. 

Bibi - Håndholdt vejrtrækningsredskab til at dæmpe og skabe ro:  v/ Casper Craggs, CEO, MindMind ApS.

Underviser

Majken Blaabjerg Romm fra Din Sundhedsfaglige A-kasse og Christoffer Thøgersen fra DokkX sammen med samarbejdspartnere.

Online temamøde

Vi afholder online temamøder på den digitale mødeplatform Teams.

Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet.

Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet. 

Vi har ikke mulighed for at optage mødet. Til gengæld gentager vi langt de fleste af vores temamøder flere gange om året. Så hold øje med nye datoer her på siden.

Tilmelding

Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig. 

Har du problemer med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at tilmelde dig. 

Samtykke ved tilmelding

Når du klikker på ”Tilmeld”, giver du samtidig dit samtykke til, at Din Sundhedsfaglige A-kasse må udlevere dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os. Læs mere om dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen.

Ved afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66.