Lars Andersen

Trives du på arbejdet? Så oplever du sikkert, at flere af disse psykiske faktorer spiller

Hvis en række af 9 nøglefaktorer er tilstede, så er dit arbejdsmiljø formentlig godt. Og omvendt, hvis der på dit arbejde er fravær af de fleste afgørende faktorer for et godt arbejdsmiljø, så oplever du det formentlig som mindre godt. Bliv klogere på, hvad der skal til - og hvordan I konkret kan arbejde med at opnå højere trivsel på arbejdspladsen.

Føler du dig anerkendt på arbejdet? Oplever du god støtte fra kolleger? Og har du indflydelse på dit arbejde? 

Så er din arbejdsplads godt på vej mod at opfylde de 9 faktorer, der udgør et godt arbejdsmiljø, hvoraf alle 9 dog ikke behøver at være tilstede, for at arbejdsmiljøet opleves som godt.

Det viser en stor undersøgelse fra 2022, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag.

"Arbejdsmiljøet er en kombination af rigtig mange faktorer. Så man kan ikke udpege en enkelt faktor, der betyder allermest. Man kan sige, at det der betyder allermest faktisk er kombinationen af alle de faktorer, der er i arbejdsmiljøet," siger professor Lars Andersen i den nyeste episode af podcasten Det bæredygtige arbejdsliv, hvor han uddyber de 9 faktorer.

Højt arbejdstempo og trivsel

Lars Andersen har forsket i arbejdsmiljø i næsten 20 år. Alligevel var der særligt én ting ved det omfattende studie, som fangede hans opmærksomhed.

”Noget af det interessante, vi fandt ud af, var, at arbejdsmiljøet ikke nødvendigvis bliver dårligt på grund af travlhed. Hvis de andre faktorer spiller, kan de medvirke til, at man ikke bliver syg,” siger han og hentyder til andre faktorer som fx det gode samarbejde på arbejdspladsen eller de følelsesmæssige krav i jobbet.

Forskeren er dog hurtig til at understrege, at der naturligvis ikke er tale om den slags travlhed, der kompromitterer sikkerheden for patienter og sundhedsfagligt personale.

”Det er sørme vigtigt, hvis det er vilkårene, at man har meget travlt på sin arbejdsplads, at man virkelig sikrer sig, at de andre faktorer i arbejdsmiljøet fungerer. Der skal være tid til at bruge de tekniske hjælpemidler, der findes,” siger Lars Andersen og forklarer, at travlheden fx kan gøre, at den fysiske belastning bliver større.

Hvis du er sygeplejerske, kan det være, at der er for travlt til at nå at hente liften eller glidestykket, når du skal flytte en patient. I sådanne miljøer kan medarbejderen i værste fald ende med at blive nedslidt. Lars Andersen understreger derfor, at travlhed er alvorligt.

Men taler vi om at arbejde i et højt tempo, som er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så er det faktisk muligt at have travlt og have et godt arbejdsmiljø. Det kræver dog, at arbejdspladsen scorer højt på nogle andre områder som fx anerkendelse, retfærdighed og indflydelse.

”Mange af de mennesker, der har travlt og bliver syge, vil også sige ’vi oplever heller ikke at blive anerkendt af ledelsen. Vi oplever heller ikke at have indflydelse på vores arbejde. Vi bliver bare bedt om at piske videre til den næste patient. Vi oplever heller ikke, at det er en særlig retfærdig arbejdsplads, fordi der er nogle, der løber hurtigere end andre. Vi oplever heller ikke, at samarbejdet er lige så godt, som det var dengang, hvor vi ikke havde så travlt’, siger han og fortsætter:

”Tit forekommer travlheden i sammenhæng med alle de andre negative faktorer. Det behøver det ikke at gøre. Det vil sige, at der er en stor gruppe mennesker i Danmark, hvor travlheden også forekommer i sammenhæng med et godt arbejdsmiljø,” lyder det fra professoren.

I episoden løfter Lars Andersen sløret for, hvilke 9 konkrete faktorer der har betydning for trivslen og oplevelsen af arbejdsmiljøet.

For eksempel kan man sagtens have travlt, men have stor indflydelse på, hvordan man som medarbejder bruger sin tid. Det kan gøre det nemmere at håndtere travlheden.

Kan man vende et dårligt arbejdsmiljø?

Det er ikke umuligt at vende et dårligt arbejdsmiljø. Det tager bare lang tid og kan hurtigt løbe ud i sandet igen, mener Lars Andersen.

Derfor bør man som arbejdsgiver være tålmodig og ihærdig og blive ved med at følge op på det.

”Det er vigtigt at tale om udfordringerne, men det skal ikke stoppe der, der skal også handling på. Arbejdspladsen bør starte med at kortlægge dens udfordringer. Når udfordringerne er kortlagt, skal medarbejderne i dialog. Hvis det er mangel på anerkendelse, der er udfordringen, hvad har arbejdspladsen så egentlig gjort for at skabe en anerkendende kultur? Derefter bør man evaluere. Synes medarbejderne, at det er blevet bedre?”

”Det er vigtigt, at det bliver en cyklisk proces, hvor man hele tiden starter forfra. Det skal simpelthen fortsætte, indtil det bliver en indgroet del af kulturen”.

Hør Lars Andersen fortælle om alle de faktorer, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø og få eksempler på, hvordan I kan implementere dem på din arbejdsplads. Det er i podcast-episoden ”Vi skal ha' det godt på jobbet - 9 afgørende faktorer for arbejdsmiljøet”