Susanne vom Braucke beskriver sit arbejdsliv som langt mere fleksibelt og med en langt større frihed nu, efter hun valgte at gå selvstændig som Psykoterapeut MPF for et år siden.
Men det er ikke kun friheden, som er et plus for Susannes nye tilværelse. Det er specielt tiden til fagligheden, som er vigtig.
"Det bedste ved at være selvstændig er, at jeg kan give de mennesker, som kommer til mig, den behandling, som jeg synes de skal have. Jeg bruger den tid, som er nødvendig."
"Jeg kan mærke, at mine kunder har været glade for, at jeg har de rammer, som jeg har, og at jeg ikke sidder og kigger på uret og siger: ’så er der gået en time’. Det er dejligt at kunne give den tid."
Susanne bestemmer selv, og hun kan derfor også selv vælge, hvor meget hun vil tage for sine terapitimer. Hun har selvfølgelig sat en fast pris, men hun vil også gerne kunne hjælpe dem, som ikke har midlerne til at kunne betale det hele. Derfor har hun valgt at sætte prisen ned for de kunder, som er på overførselsindkomst, så de også kan blive behandlet, til de er færdige.
"Det har jeg også skrevet på min hjemmeside. Er folk på overførselsindkomst – så snakker vi om det."
Udskrev patienter, før de var klar
Fagligheden og tiden til patienterne var der ikke plads til før, da Susanne arbejdede som sygeplejerske i behandlingspsykiatrien, og det var derfor, hun valgte at stoppe.
Susanne var egentlig glad for sin arbejdsplads. Her havde de fået skabt nogle gode rammer og et godt arbejdsmiljø med en faglighed, de var stolte af.
"Men så kom der nedskæringer og nogle ændringer, som gjorde, at vi skulle gå på kompromis med rigtig mange af de ting, vi havde bygget op, og samtidig blev vi overrendt med nye henvisninger. Vi kunne simpelthen ikke følge med."
Noget af det, som Susannes afdeling især var stolte over, var, den tid de havde til patienterne, og at de kunne få det godt, før de blev afsluttet. Den tid forsvandt, og pludselig skulle Susanne og hendes kolleger gå så meget på kompromis med deres faglighed, at Susanne ikke kunne se sig selv i det længere.
"Til sidst kunne jeg simpelthen ikke leve op til min faglighed, ift. hvad jeg vil byde folk."
Glasset flød over, da Susanne og hendes kolleger dagligt fik at vide, at de skulle afslutte patienterne, selvom de ikke var klar til at blive udskrevet, fordi der var en for lang venteliste. Så måtte patienterne bare blive genhenvist, hvis de havde behov for det, fik de at vide.
"Selvom vi sagde, at de ikke var færdige, og det ville være et nederlag for patienterne at komme hjem og finde ud af, ’når det gik ikke, nu må jeg henvise mig til skadestuen igen’. Jeg vidste bare, at de her mennesker ville opleve nederlag på nederlag på den her måde."
Susanne prøvede at råbe op om problemerne, men intet hjalp. Derfor valgte hun til sidst at gå.
Kunne kun klare det med støtte fra sin mand
Susanne kunne have valgt at søge et nyt job med fast løn og faste arbejdstider, men hun drømte om at have friheden til selv at bestemme.
Men det var ikke uden bekymringer, at Susanne valgte at blive selvstændig. Det tager sin tid at bygge en virksomhed op, og det kræver noget økonomi, før ens virksomhed kan køre rundt. Heldigvis kunne hendes mand hjælpe økonomisk, så Susanne havde ro til at starte sit nye arbejdsliv op.
"Havde vi ikke været to om at hive pengene hjem, så havde jeg måske ikke gjort det. For der har da været måneder, hvor der ikke har været nogen penge."
Susanne har også selv måtte supplere med noget fast arbejde ved siden af, så i dag arbejder hun nogle timer hver uge som familieterapeut for ukrainske flygtninge, imens hun bygger sin virksomhed op.
"Man siger, det tager omkring 5 år, før man har bygget en virksomhed helt op. Nu har jeg været i gang i lidt over et år."
Et selvstændigt liv er lykken
I dag bruger Susanne sit hjem som ramme for sine klienter, som altid bliver mødt i Susannes udestue. Nogle gange går de ud i haven og bruger naturen, Susannes shelter eller hendes kajak som en del af terapi-rummet. Andre gange bevæger de sig ind i skoven eller ud til stranden for at inddrage naturen i behandlingen. Naturen et også et meget aktivt tilvalg for Susanne, som har kaldt sit firma for ’Samtaler i det fri’.
"Jeg bruger kajakkerne, når jeg sætter folk ud på Øresund, når der er stille vand. Så kan de ikke tænke på alt det tankemylder eller alt det, som de går og roder med, fordi de kun kan koncentrere sig om en ting. Og ret hurtigt finder de ud af, at når vandet er stille, så giver det en enorm ro inde i hovedet."
Vi har også brugt stranden. Når det ikke har været vejr til at komme ud på vandet, så kan man få rigtig meget ud af at blive blæst igennem. Vi taler mindre, end jeg har været vant til, vi bruger meget mere kroppen og sanserne.
Susanne er generelt glad og stolt over det rum, hun skabt til sine behandlinger, og hun kan mærke, at de klienter, hun har haft, også har været glade for rammerne.
"Jeg har givet mig selv tid til at have de tanker som var nødvendige, og som der ikke var plads til på mit gamle arbejde. Der var der ikke tid til at tænke over, hvordan gør man det her på en god måde. Det har jeg givet mig selv tid til nu."
