Fleksjob

Du kan have ret til et fleksjob, hvis du af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan fastholde eller få tilknytning til arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.

Der skal være tale om en varig og væsentlig begrænsning i din arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Samtidig skal det være udelukket, at behandling, arbejdsfastholdelse eller revalidering kan føre til, at du kan arbejde på almindelige vilkår.

Fleksjob kan oprettes i og udenfor dit fag hos såvel private som offentlige arbejdsgivere. Også selvstændige erhvervsdrivende kan få tilbud om fleksjob. Her gælder dog  særlige regler. Det er din kommune, der afgør, om du har ret til et fleksjobtilbud.