DSA STOCKFOTO SCENARIE 09 V011

Karrierevejledning til kl. 17 - Book din samtale nu

Vi er glade for at fortælle, at medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse nu kan booke vores karrieresamtaler på hverdage indtil kl. 17.

Det betyder, at det bliver endnu lettere og fleksibelt for dig som medlem at bruge vores karrierekonsulenter til råd, sparring og vejledning om dit arbejdsliv og dine karrieredrømme.

Hvad kan du bruge en karrieresamtale til?

Uanset om du er ledig, i job, ny på arbejdsmarkedet eller overvejer at skifte spor kan vores erfarne karrierevejledere hjælpe dig godt videre i dit arbejdsliv. Karrierevejlederne giver dig personlig sparring og coaching på de ting, der fylder i lige præcis dit arbejdsliv.

Er du i job, men savner du retning i arbejdslivet, kan du booke en karrieresamtale, hvor vi afklarer dine mål og ønsker for dit arbejdsliv. Til samtalen bliver du præsenteret for metodiske værktøjer, du kan arbejde videre med i praksis.

Er du ledig, kan du booke en samtale, hvor vi hjælper med at afklare dit fremtidige arbejdsliv, dine kompetencer, muligheder og motivationer.

Vi giver også konkret sparring på jobansøgning, dit CV, en jobsamtale eller generel sparring på din jobsøgning. Du kan både være ledig og i job, når du booker en samtale om jobsøgning.

Desuden tilbyder vi konkret ledersparring til dig, der er leder.

Vores metode er coaching, vejledning og rådgivning. Du kan forvente kompetent sparring og målrettet afklaring af dine kompetencer, din motivation, dine ønsker og behov.

Vidste du...

... at vores karrierekonsulenter alle har en sundhedsfaglig uddannelse, så de er helt med på, hvad der kan fylde i arbejdslivet som sundhedsfaglig. Hvad enten du er ergoterapeut, sygeplejerske, jordemoder eller tilhører en af vores andre faggrupper.

... Hvert år afholder vi omkring 3000 karrieresamtaler med medlemmerne, hvor vi guider til nye karriereveje, sparrer på jobansøgninger eller vender det, der fylder i arbejdslivet hos den enkelte.

... Du behøver ikke at have taget konkrete beslutninger om dit arbejdsliv (fx jobskifte) for at booke en karrieresamtale med os. Vi møder dig, der hvor du er – om det så er spirende karrieredrømme, jobskifte, afklaring af muligheder eller overvejelser om efteruddannelse.

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren sundhedsprofessionel, står vores karrierekonsulenter klar til at hjælpe dig.

Book din karrieresamtale i dag og få råd, sparring og værktøjer til et bedre arbejdsliv!