Koncentrationsbesvær, dårlig nattesøvn, hjertebanken og problemer med hukommelsen. Er det noget, du oplever, så har du muligvis stress eller er på vej til at få det.

I Din Sundhedsfaglige A-kasse vil vi gerne sikre alle medlemmers trivsel og derfor udvider vi ny vores populære gratis medlemstilbud om stressvejledning til også at gælde for studerende.

Det er nemlig denne gruppe, som er særligt udsat, viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen.

”Det er vigtigt for os, at vi gør, hvad vi kan for at sikre vores medlemmers trivsel. Vi kan se, at særligt unge er hårdt ramt, når det kommer til stress og derfor giver det mening for os at udvide vores tilbud om stressvejledning til også at gælde studerende,” siger karrierechef Pernille Hinge om tilbuddet, der strækker sig over 2 måneder fra november 2022 og resten af året.

Stressvejledningen, som består af en samtale med en af vores konsulenter, der er uddannet i stressvejledning, er et gratis tilbud til alle ledige og beskæftigede medlemmer.

”Tilbuddet har en tårnhøj tilfredsscore på 9,5 ud af 10, og dermed ved vi, at de af vores medlemmer, som benytter sig af tilbuddet, får den rette hjælp til at forebygge og håndtere stress,” siger Pernille Hinge.

Om stressvejledning for studerende:

  • Tilbuddet er tilgængeligt fra 1. november til 30. december 2022
  • Stressvejledningen består af en enkelt samtale af 1 times varighed
  • Samtalen har fokus på forebyggelse og håndtering af stress