Har du tid og lyst til at hjælpe os 23. marts med at blive klogere på, hvordan vi støtter dig som leder? Vi søger deltagere, som er medlem af Din Sundhedsfaglige A-kasse og enten:
- Er leder i dag
- Ikke er leder i dag, men drømmer om at blive det eller tidligere har været leder
Sammen med dig vil vi gerne undersøge, hvad der har særlig betydning og værdi for dig som leder med en sundhedsfaglig baggrund – og hvordan vi som a-kasse kan blive endnu bedre til at indfri dine ønsker, forventninger og behov.
Hvornår:
Mandag 23. marts klokken 15-18 samler vi fokusgruppen online på Teams. Her vil vi gensidigt dele viden og erfaringer med hinanden, og her vil vi sørge for en hyggelig og udbytterig eftermiddag for dig.
Dit udbytte:
Som tak for hjælpen får du et Supergavekort på 300 kr. Derudover sørger vi for en lærerig dag, hvor du får mulighed for at møde andre ledere og leder-aspiranter, og hvor I kan dele viden og erfaringer. Og hvem ved – måske du lærer noget nyt om dig selv og får nye perspektiver på din karriere.
Tilmelding:
Send en mail til postkommunikation@dsa.dk senest 15. marts med emnefeltet ’Fokusgruppe’, hvor du i mailen skriver følgende informationer om dig selv:
- Navn.
- Alder.
- Tlf. nr.
- Postnummer.
- Faggruppe/uddannelse.
- Om du enten drømmer om at blive leder eller du er det i dag. Sæt også gerne ord på, hvad du eventuelt arbejder med, hvor henne og hvor længe du har været leder, hvis du allerede er det i dag.
Hvem fra DSA kan du møde på dagen:
Morten Asaa
Morten er projektleder og initiativtager til at styrke service og tilbud for lederne i Din Sundhedsfaglige A-kasse. Morten er med for at samle viden og erfaringer, så vi forbedrer os på alle fronter i mødet med medlemmerne.
Jette Hartvig Stakemann
Jette er kommunikationskonsulent og arbejder med at formidle produkter og services til DSAs medlemmer i fx breve, på dsa.dk og sociale medier. Jette er med for at samle viden om, hvor og hvordan ledere gerne vil møde DSA.
Lise Gundorph Pontoppidan
Lise er medlemsvejleder i DSAs medlemscenter. Hver dag har hun medlemmer i røret, som hun vejleder om alt fra dagpenge til kontingentfritagelse og medlemskab. Lise er med for netop at komme tættere på behov hos lederne i DSA.
Irene Ottesen
Irene er sygeplejerske og karrierekonsulent i DSA. Irene arbejder på DSAs kontor i Fredericia og brænder for at vejlede og rådgive medlemmer, så de får styrket deres motivation gennem arbejdslivet. Irene har flere års erfaring som leder, og er en af de karrierekonsulenter, der afholder samtaler målrettet lederne i DSA – hvad enten de allerede varetager rollen eller blot er godt på vej.
Vi kan slet ikke vente med at høre fra dig – og vi glæder os endnu mere til at møde dig. På forhånd tusind tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Din Sundhedsfaglige A-kasse