Lavere dagpengesats til nyuddannede
Med reformpakken ”Danmark kan mere I” foreslår regeringen at reducere dagpengesatsen for nyuddannede uden forsørgerpligt med 4.000 kr. om måneden - et forslag, der for alvor kan hive tæppet væk under den danske model og den lovpriste flexicurity, der har holdt hånden under det danske samfund igennem adskillige kriser. En lavere dagpengesats kan få færre til at melde sig ind i a-kassen, men det får ikke flere til at komme hurtigere i arbejde.
Lavere sats får ikke flere i arbejde
Vi ved, at rigtig mange på de mellemlange videregående uddannelser arbejder ved siden af studiet. Derfor er det de færreste nyuddannede, der kan leve af en dagpengesats, der svarer til SU og SU-lån alene. Når den måske billigere studiebolig ryger, og man heller ikke længere har adgang til studierabat på forsikring og andre ydelser, er det umuligt at få økonomien til at hænge sammen. Samtidig viser al erfaring, at en lavere dagpengesats ikke får flere i arbejde.
"Argumentet om, at en lavere dagpengesats skal få de nyuddannede hurtigere i job, holder ganske enkelt ikke. Det kan vi bl.a. se i den analyse, som Danske A-kasser lagde frem tidligere på sommeren," fortæller Anni Pilgaard, formand for Din Sundhedsfaglige A-kasse og fortsætter:
"Og forklaringen er såre simpel. Alle nyuddannede og ledige vil gerne og kæmper for at få job. Vi ved fx, at 8 ud af 10 af vores studiemedlemmer starter deres jobsøgning, allerede inden de afslutter studiet. Det er beskæmmende, at regeringen anklager de nyuddannede for at være dovne og kræsne, når vi kan dokumentere, at de gerne vil i job."
Der kommer ikke flere i job ved at reducere dagpengesats
Regeringens argument for at gå efter de nyuddannede, er, at der er sket en stor stigning i antallet af nyuddannede på dagpenge. En udvikling, der ikke er så underlig, når man graver et spadestik dybere, end regeringen har gjort i deres reformudspil. De glemmer nemlig at tage højde for, at antallet af danskere, der tager en videregående uddannelse, er steget kraftigt over de seneste 10 år.
Analysen fra Danske A-kasser, der netop tager højde for den generelle stigning i uddannelsesniveauet, viser til gengæld, at andelen af nyuddannede, der modtager dagpenge, er stort set uændret. Og det til trods for, at man i 2017 netop indførte mere ”pisk” i form af en lavere dagpengesats. Det sætter en tyk streg under, at der ikke kommer flere i job, fordi man reducerer dagpengesatsen.
Alvorligt angreb på den danske model
Til gengæld er forslaget om at reducere dagpengesatsen til nyuddannede endnu et hårdt slag mod den skrantende danske model, som det netop er de unge, der skal være med til at bære ind i fremtiden.
"Hver gang man rører dagpengesatsen til de nyuddannede, piller man ved motivationen til at melde sig ind i en a-kasse. Og det er helt afgørende for fremtiden, at vi får så mange som muligt med i a-kasserne, så vi er mange, der står sammen om at løfte, når krisen kradser," forklarer Anni Pilgaard.
Det er netop den flexicurity, der ligger i den danske model, der holder hånden under det danske samfund i krisetider. Det er ikke mere end et år siden, at vi var mange, der lovpriste de muligheder der ligger i den danske model i forbindelse med coronanedlukninger.