Digitale møder til ledige - og til dig, der er i job

I takt med det stigende smittetryk har vi valgt at omlægge alle møder til digitale møder.

Nyheder 17. december 2021

I takt med det stigende smittetryk har vi valgt at omlægge alle vores temamøder i første kvartal af 2022 til digitale møder.

I dag fulgte Epidemiudvalget trop. Efter en indstilling fra beskæftigelsesministeren har de besluttet, at a-kasser og jobcentre igen kan afholde lovpligtige samtaler digitalt.

"Vi sikrer trygge rammer og har omlagt vores lovpligtige møder og jobstøttende aktiviteter til digitale møder."

Lovpligtige møder digitalt fra mandag
Det er op til a-kasser og jobcentre at vælge, om en samtale skal holdes fysisk, digitalt eller pr. telefon. I Din Sundhedsfaglige A-kasser vægter vi medlemmernes helbred og tryghed højt. Desuden har vi gode erfaringer med de digitale møder fra 2020 og foråret 2021. Derfor står vi klar til at byde vores ledige medlemmer velkomne til digitale cv-møder, rådighedsmøder og fællessamtaler allerede fra på mandag 19. december.

”Det ligger os meget på sinde at passe på medlemmerne, så de i deres arbejdsliv kan passe på os alle sammen. Vi sikrer trygge rammer og har omlagt vores lovpligtige møder og jobstøttende aktiviteter til digitale møder,” siger Pernille Hinge, karrierechef i Din Sundhedsfaglige A-kasse og fortsætter:

”På den måde forebygger vi smitte og skaber tryghed. Vi skal passe på hinanden”. 

Foreløbigt gælder suspensionen af de fysiske lovpligtige møder til 16. januar 2022.  

Udvid din horisont digitalt indtil april
Vores mange spændende temamøder, som du kan deltage i, uanset om du er ledig eller i job, holder vi dog digitalt indtil 1. april 2022.

Se alle vores møder og tilbud her.

Nyhed

Denne nyhed blev publiceret 17. december 2021

Se alle nyheder