Mikkel fik hjælp til sin ansøgning og sit CV – det gav ham drømmejobbet

Da Mikkel skulle søge sit første job som nyuddannet fysioterapeut, kontaktede han Din Sundhedsfaglige A-kasse. Og han er ikke i tvivl, når han skal vurdere den hjælp, han fik.

Nyheder 14. september 2021

”Gitte øste ud af sin store ekspertise, og hun var den perfekte sparringspartner, da jeg skulle søge drømmejobbet, som jeg heldigvis også fik.”

Da Mikkel så, at hans drømmestilling var blevet slået op, gik han i gang med at undersøge, hvad han kunne gøre, for at få sin ansøgning og sit CV til at stå så skarpt som muligt. Her stiftede han bekendtskab med Din Sundhedsfaglige A-kasses karrieresparring, som er et tilbud til alle medlemmer blandt andet nyuddannede om at få sparring af en karrierekonsulent på en ansøgning, et CV eller en jobsamtale.

”Når man som mig er ny på jobmarkedet, glæder det om at vise den bedste side af sig selv. Derfor er det oplagt at få sparring og input fra en professionel,” mener Mikkel.

Professionel sparring

I Din Sundhedsfaglige A-kasse har alle karrierekonsulenter en sundhedsfaglige baggrund. De kender det sundhedsfaglige arbejdsmarked, arbejdsopgaverne og hvordan det fungerer på arbejdspladsen, så de ved, hvad de taler om, når de skal rådgive medlemmerne om jobsøgning.

”Jeg synes, fagligheden var enormt høj, og det var utrolig god og konstruktiv feedback, jeg fik. Samtidig var den også meget personlig, hvilket gjorde det meget nemmere at tage imod.”

”Sparringen fik mig virkelig til at føle, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at optimere min jobsøgning, og det gav jo også pote” slutter Mikkel.

Et stort tillykke med jobbet skal lyde fra Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Sparring på CV, ansøgning og jobsamtale

Du kan også få sparring på din ansøgning, dit CV eller en jobsamtale. I Din Sundhedsfaglige A-kasse hjælper vi dig, uanset om du er nyuddannet, ledig, eller i beskæftigelse. I vores sparrings- og coachingsamtaler udfordrer vi dig på indhold og form i dit CV og din ansøgning, og vi hjælper dig med forberedelsen forud for samtalen.

Læs mere om vores sparringssamtaler 

Nyhed

Denne nyhed blev publiceret 14. september 2021

Se alle nyheder