20231024 DSA Marie Palsnov 124

Marie har udviklet en tarm-tampon: "Det har stort potentiale til at blive solgt internationalt"

Sygeplejerske Marie Parslov drømte om at udvikle nyskabende produkter til sundhedsvæsnet og fandt derfor på tarm-tamponen. Et nyt alternativ til stomiposen, som spås til at få et stort internationalt potentiale.

Skrevet af journalist Dorte Mosbæk

Drømmer du også om at blive iværksætter eller blot bruge din uddannelse til noget andet? Så tag en snak med en af vores karriererådgivere her.

Selv om der ofte er behov for nye, innovative løsninger på konkrete problematikker i sundhedsvæsenet, har læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige sjældent tid til at stoppe op og tænke over dem.

Det var sygeplejerske og cand.it. Marie Parslovs erfaring fra både sin tid på kardiologisk afdeling på Rigshospitalet og nogle års arbejde med digital innovation i sundhedsvæsenet. Hun har længe været interesseret i udvikling på sundhedsområdet og havde bestemt også en iværksætterdrøm i maven.

Den drøm blev der god mulighed for at forfølge, da hun ansøgte og fik et års fellowship i BioMedical Design, som er et 10 måneders program i sundhedsinnovation finansieret af Novo Nordisk Fonden og funderet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

"Jeg syntes, det var så spændende, at jeg pludselig kunne bruge min sundhedsfaglige baggrund på en helt ny måde. Som sygeplejerske har jeg været i mange situationer, hvor tingene ikke lige fungerer optimalt, så at have et helt år - nærmest som en legeplads, hvor man kunne komme på smarte løsninger til nogle af de aktuelle problemer, var bare fantastisk."

Marie Parslov blev via programmet teamet op med tre andre personer, heriblandt læge Cecilie Ammitzbøll, som hun i dag, tre år senere, driver startup-virksomheden Ampa Medical med.

Sammen har Marie og Cecilie udviklet et alternativ til stomiposen –tarm-tamponen InterPoc, som absorberer og opbevarer afføringen inde i tarmen i stedet for udvendigt i en stomipose. Produktet er rettet mod personer, der har ileostomi (tyndtarmsstomi), hvor afføringen er tyndtflydende.

At det lige blev dét område, de to kvinder kastede sig over, stod ikke mejslet i granit, da de begyndte på deres fellowship. Faktisk var et åbent mindset hele udgangspunktet, da de studerende først skulle identificere en række problemer og udfordringer og derefter arbejde målrettet med idé- og produktudvikling.

I tværfaglige teams kom de i klinik på en hospitalsafdeling, hvor de ikke var hjemmevante. Via observationer og samtaler med patienter, læger og sygeplejersker skulle teamet identificere nogle behov, der kunne bruge et innovativt blik.

Marie blev placeret på gastrokirurgisk afdeling på Rigshospitalet i en måned og mødte her mange personer med stomi, der var udfordrede af den eneste løsning, der findes i dag – nemlig stomiposen.

"De er afhængige af at have stomiposen klæbet til deres mave non-stop, og det var mange af dem meget generede af. Nogle fik alvorlige hudproblemer omkring stomien og andre havde lækager, forklarer Marie, som også fremhæver hele det mentale perspektiv i at have en pose med afføring hængende på maven, når man er fysisk aktiv, skal på stranden, være intim eller lignende."

En del af patienterne gjorde et ekstra stort indtryk

"Der var helt klart en menneskelig faktor i, at der var nogle på vores egen alder og yngre, som virkelig var udfordrede maksimalt af den her pose. En sagde, at hun følte sig ”socialt handicappet”, en anden at hun havde mistet sin kvindelighed. Behovet var konkret og håndgribeligt at arbejde med i forhold til højteknologiske løsninger."

Udviklingen af stomiposen gennem årene har været meget begrænset ifølge Marie. Materialer og design er blevet optimeret, men konceptet er det samme – en pose klæbet til maven lige som dengang, den blev opfundet af en sygeplejerske i 1954.

"Der har ikke været supermeget innovation på der her område, og det nærede os til at tænke, at man kunne gøre det smartere, hvis man kunne opsamle afføringen inde i tarmen, hvor det jo hører hjemme."

Det var dog på ingen måde sådan, at Marie en morgen pludselig vågnede op og havde drømt løsningen på stomi-udfordringen. Marie og Cecilie brugte blandt andet metoden Design Thinking og mange andre værktøjer, som de blev undervist i, ligesom de talte med mange brugere og stomisygeplejersker.

Blod på tanden

Efter det etårige fellowship sagde Marie Parslov op fra sit job som konsulent, mens Cecilie i en periode vendte tilbage til sit job som læge. Efter arbejdstid holdt de møder og fik stille og roligt lagt en plan for fremtiden.

Vendepunktet kom, da de fik tildelt 40.000 kroner fra Alexander Foss’ Industrifond, så de første proof of concept-forsøg kunne udføres. Herefter gik det stærkt i sommeren 2021, da de fik først fire millioner kroner og senere 10 millioner kroner i investering fra fra Bio Innovation Institute (BII), som er en erhvervsdrivende fond under Novo Nordisk Fonden. Pengene betød, at de begge kunne arbejde fuld tid på projektet, og de blev en del af et kontorfællesskab med mange andre inspirerende start up-virksomheder hos BII på Nørrebro, hvor de i dag har tre ansatte.

For nylig afsluttede Ampa Medical det første studie i mennesker, og endnu en milepæl kunne vinges af.

"Generelt har studiedeltagerne været meget positive og mener, at når produktet er færdigudviklet, kan det gøre en stor forskel for dem i deres dagligdag. Og det er jo lige præcis dét, der gør, at vi får blod på tanden."

Realistisk set går der minimum tre år, før stomiproduktet er at finde på markedet. Men det har stort potentiale til at blive solgt internationalt, lyder vurderingen.

Marie nævner ordet rutsjeture flere gange, mens hun taler om udviklingsprocessen.

"Det er fedt at være en del af en startup. Det er jo ens andet barn. Men de der rutsjeture er ret vilde. Det kan være mega fedt, når noget lykkes, men det kan også være virkelig hårdt, når noget går én imod. Det kræver helt klart gåpåmod. Hvis jeg ikke var fuld af optimisme, skulle jeg nok ikke være iværksætter."

Det kræver også en vis risikovillighed og at turde drømme stort, mener Marie.

"Hvis man går alt for meget med livrem og seler, tror jeg, det er en svær verden at være i. Også fordi du ikke nødvendigvis ved, om du har penge til det næste halve år. Så man skal kunne leve med en vis usikkerhed."

Derudover skal man være klar til at have mange bolde i luften på én gang og til at tage alle kasketter på selv.

"Den ene time er jeg dybt nede i en protokol, der skal skrives til et studie, og den næste time er jeg ude og snakke om et patent med en advokat. Herefter sidder man måske og sætter et regnskabsprogram op. Der er så mange forskellige facetter af at have en virksomhed."

Marie må indimellem høre for, at hun som sygeplejerske har valgt en ny vej i en tid, hvor der er mangel på de ”varme hænder”.

"Mit svar er, at vi kommer til at hjælpe sundhedsvæsenet på en anden måde. Vi har udviklet en løsning, som forhåbentlig kan komme rigtig mange til gode om nogle år. Det har jo hele tiden været målet."

Foto: Andreas Beck 

Sundhedsfaglig innovation

BioMedical Design Fellowship-programmet blev etableret i 2018. Det er finansieret af Novo Nordisk Fonden og forankret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Det strækker sig over 10 måneder, hvor stipendiaterne dels får mulighed for klinisk fordybelse og dels deltager i forelæsninger, teamworkprojekter og får praktisk erfaring med sundhedsinnovation og kommercialisering.

Formålet med BioMedical Design Fellowship-programmet er at påvirke fremtidens sundhedsvæsen med fokus på behovsdrevet innovation og produktudvikling.

71 stipendiater har indtil nu gennemført programmet, og der er udviklet 44 projekter til forbedring af kliniske processer og 13 innovationsprojekter med kommercielt potentiale inden for blandt andet medicinsk udstyr.

Novo Nordisk Fonden har for nylig forlænget programmet i yderligere fem år.

Læs mere på biomedicaldesign.dk