Ældre får blærebetændelse og ender på plejehjem: Steen har fundet en løsning til de inaktive ældre

Steen Petersen har arbejdet som fysioterapeut gennem ti år i tre lande, hvor den samme historie i lidt forskellige varianter gentog sig:

En ældre borger blev indlagt fra eget hjem med et forholdsvis harmløst problem som f.eks. blærebetændelse, men blev udskrevet til plejehjem eller aflastning efter 10-14 dage – ikke på grund af diagnosen, men fordi hun var blevet yderligere svækket af ikke at have bevæget sig under indlæggelsen.

”Det er vores opgave som klinikere at fikse patienterne, men ofte ser vi kun diagnosen og taber dem lidt på gulvet, mens de er indlagt. Så jeg fik ideen om, at vi måske kunne holde dem bedre i gang, mens de var på hospitalet, hvilket især er helt essentielt for de ældre,” siger Steen Petersen.

Steen er vokset op i Portugal med danske forældre, har uddannet sig til fysioterapeut i Holland og har herefter arbejdet i Portugal og Danmark på både hospitaler, klinikker med ydernummer og i en privat sundhedsforsikring.

Da Steen Petersen arbejdede på hospital, havde han svært ved at lægge arbejdet fra sig, når han gik fra sine ældre patienter, velvidende at de ikke fik trænet eller bevæget sig, før han måske så dem igen flere dage efter i en halv time.

”Om 20-25 år kommer der måske til at være én kliniker til 50 patienter. Det er en udfordring. Vi mærker allerede nu, at borgere, specielt de ældre, ikke bliver set nok af personale. Der skal nogle nye redskaber til at gøre det nemmere for f.eks. fysioterapeuter og sygeplejersker at vedligeholde folk i det gode ældreliv,” mener han.

Forskning viser øget livskvalitet

Steen Petersen har altid været meget interesseret i teknologi. Han har altid programmeret i sin fritid og havde måske også en lille iværksætter i maven, da han i 2016 besluttede sig for at skifte karriereretning ved at tage en kandidat i sundhed og informatik i Danmark.

Her mødte han Simon Bruntse Andersen, som kom med en bachelor i medicin og teknologi fra Københavns Universitet. På et udvekslingsophold i Kina havde han opdaget VR-teknologiens mange muligheder, og derudover havde han i øvrigt oplevet sine bedsteforældre være meget inaktive i deres sidste dage.

De to besluttede at bruge deres specialetid på et projekt, der skulle afklare om, det var muligt at lave et virtuelt træningsværktøj til ældre og svækkede – og om det havde så stor interesse, at nogen i sundhedsvæsenet ville købe det.

Det blev hurtigt til firmaet Syncsense, som i dag – godt fem år senere - laver VR-løsninger i form af en digital træningsteknologi, der kan kobles til almindeligt træningsudstyr som motionscykler, romaskiner eller en slags siddende crosstrainer.

For eksempel kan man med VR-brillerne ”gå” en virtuel en tur ved Møns Klint eller cykle i et landskab eller en by, man kender – der er i øjeblikket over 100 specialdesignede film med natur- og byvandringer fra Danmark og udlandet. VR-løsningen er i dag implementeret på en lang række hospitaler, plejehjem og neuro-rehabiliteringscentre.

Det er dog langtfra kun på grund af de smukke ruter, at VR-løsningen fra Syncsense er på vej til at blive et iværksættereventyr for de to stiftere.

Steen Petersen og Simon Bruntse Andersen havde fra begyndelsen stort fokus på forskning og evidens og fik allerede under specialet etableret flere partnerskaber, bl.a. med Gentofte Hospital.

Her viste et studie, at ældre indlagte borgere på midlertidige rehabiliteringspladser havde en positiv oplevelse af VR og en signifikant forøgelse af livskvalitet sammenlignet med gruppen, der cyklede uden VR.

Derudover viste studiet en stor reduceret arbejdsbyrde for personalet hos den gruppe af borgere, der fik tilbudt VR-cykeltræning.

Hvem sparer, og hvem betaler?

Allerede efter kort tid vandt Syncsense den første innovationspris, som siden er blevet efterfulgt af adskillige andre, ligesom der i flere omgange er kommet økonomisk støtte fra bl.a. Industriens Fond og Innovationsfonden.

I 2021 blev de den første vinder af Industriens Fonds AI Pris, der er hovedprisen ved prisuddelingen Danish AI Award.

Via et forløb på Danish Tech Challenge, der er et udviklingsforløb for hardware-iværksættere på DTU, fik de afklaret, om produktet kunne eksistere rent finansielt.

Dernæst var udfordringen for Syncsense at finde ud af, hvordan man som lille virksomhed kommer i dialog med det store sundhedsvæsen, hospitaler og kommuner.

”Det har været lidt af en udfordring at lære at navigere i det system. Vi kan stå med vores produkt, som både den ældre borger, sygeplejersken og plejehjemmet godt kan lide for så at finde ud af, at selvom hele den kæde er glade, er det ikke deres penge, vi sparer på længere sigt,” forklarer Steen Petersen, der i den del af processen fik hjælp fra Nordic Health Lab, som er en almennyttig forening, der matcher kommercielle aktører med det offentlige sundhedssystem.

Den, der skal investere, er ikke nødvendigvis den, der sparer, og det giver rigtig mange stakeholders, der skal forstå, hvordan de skal kommunikere det til hinanden, siger han.

For eksempel drager det kommunale system fordel af, at en ældre borger er indlagt i kortere tid, mens det kan være hospitalerne, der skal indkøbe Syncsenses udstyr.

Hvis patienter på hospitalet trænes mere, bliver de ifølge Steen Petersen mindre "unødvendigt" skrøbelige. Det øger sandsynligheden for, at patienten kan vende direkte hjem til egen bolig i stedet for at skulle på et dyrt kommunalt genoptræningsophold i flere uger, og måske kan plejehjem udsættes.

”Selvom hospitalet foretager investeringen, kan det meget vel være kommunen, der mærker gevinsten. I sidste ende er det dog stadig borgeren og personalet på hospitalet, der opnår den største værdi,” siger Steen Petersen.

Sundhedsfaglig baggrund er vigtig

Steen Petersen mener, det har haft stor betydning for udviklingen af VR-løsningen, at han selv har en sundhedsfaglig baggrund.

”Selv om jeg selv er teknologi-nørd, har jeg jo set, at mine kollegaer ude på hospitaler og plejehjem absolut ikke er teknologimennesker og har en travl hverdag med syge patienter. Så jeg vidste, at det her skal designes på en måde, hvor man ikke kan gøre noget forkert. Man skal trykke på én knap, og så kører det,” siger han og tilføjer, at designprincippet er at lave ”en hammer, ikke en værktøjskasse”.

Steen Petersen har også kendskab til de miljøer, som de ældre skal træne i og kender fysioterapeuternes arbejdsvilkår. Han understreger, at udviklingen af teknologien foregår i en løbende dialog med kunderne, som kan give feedback og få deres forslag til ændringer med i den næste opdatering.

Syncsenses produkt har potentiale i mange sammenhænge, og de to iværksættere er også så småt i gang med at kigge mod udlandet nu, hvor de er sikre på, at produktet er klar til det.

Derudover er Syncsense også i 2024 klar til at rykke ind på Klinik for Børn og Unge med Kræft- og Blodsygdomme på Rigshospitalet.

”Det er en anden gruppe af borgere, som kan være på hospital meget længe, og som måske også keder sig, samtidig med at det er vigtigt, at de holder sig i gang. Så der skal vi køre et studie for at se, hvordan VR-teknologien kan hjælpe. Sådan noget bliver jeg rigtig glad i sjælen over at kunne arbejde med - og ovenikøbet få løn for det,” siger Steen Petersen og fortsætter:

”Efter i 10 år at have arbejdet med hænderne på de individuelle patienter er jeg nu drevet af at lave et produkt, som muligvis kan hjælpe rigtig, rigtig mange. Hvis bare én borger om året kommer hjem i stedet for på plejehjem, fordi han blev rigtig bidt af at træne med VR, vil det være nok for mig. Så er vores udstyr betalt, og så giver det allerede mening.”