Regeringen lover som altid, at de vil sikre et markant kvalitetsløft. For professions-bacheloruddannelserne skal det bl.a. ske med undervisning af højere kvalitet og faglighed i fokus.
Målsætningen her kan vi ikke være uenige i, og det er nødvendigt, hvis vi virkelig skal vende tallene på faldende optag og stigende frafald. Dét kan vi sige med stor vægt fra vores hyppige møder med de studerende.
I Din Sundhedsfaglige A-kasse har vi både ca. 5.000 studiemedlemmer, der er på sidste år af deres uddannelse og vores frivillige netværk Studielivet. Her deler 7.000 studerende på alle semestre løbende deres oplevelser og refleksioner med os.
I vores fokusgrupper med de sundhedsfaglige studerende på flere af professionsskolerne hører vi, hvordan økonomi og praktikperioderne udgør en særlig udfordring.
De studerende fortæller os om en stor usikkerhed om deres praktikvirkelighed. For der kan de ende med flere timers daglig transporttid og højere transportudgift, som de forventes at løfte i en lang praktikperiode.
For sundhedsfaglige udgør praktikophold således en afgørende og længere del af uddannelsen. Som eksempel har sygeplejerskeuddannelsen flest praktikperioder blandt de største velfærdsuddannelser; det betyder op til dobbelt så mange, som f.eks. unge lærerstuderende har.
Det er her, de sundhedsfaglige studerende omsætter læring til værdifuld praksis.
Overser praktikkens betydning
Hvis regeringen vil lede fremtidens fagfolk på rette vej med uddannelsesreformen, må man derfor ikke overse praktiks betydning.
Vi ved, at tidlige møder med praksis kan åbne øjnene for de kommende sundhedsprofessionelle og fagenes mange muligheder.
Blandt de mest udbredte begrundelser for deres studievalg er, at man selv har haft et positivt og professionelt møde med sundhedsvæsenet som syg, pårørende eller frivillig.
Eller at sundhedsuddannelser bare viser sig bedre at matche dét, som man egentlig brænder for, end ens første studievalg gjorde.
Når praktikpladser tildeles tilfældigt, bliver udfordringerne også skævt fordelt
Derfor er det også afgørende, at regeringen bl.a. vil styrke den konkrete dialog mellem uddannelse og praktiksted.
Men vi skal være opmærksomme på, hvor meget praktikopholdene fylder for de studerende. Det er oplevelserne her, der kan skræmme dem helt væk eller bekræfte dem i, at de stortrives i deres valg af både studie og profession.
Ud over bekymringen over transportens betydning i tid og penge, så kan lang transporttid udfordre muligheden for at passe et studiejob. Det kan i sidste ende betyde mindre kompetente sundhedsfaglige med færre erfaringer og kompetence fra virkeligheden.
Vi må løfte de steder, hvor det har størst og konkret effekt
Vi har ikke råd til, at fraværet på vores velfærdsuddannelser vokser. Derfor bør vi overveje alle greb, som kan bidrage til balance.
Især på områder som praktikken for sundhedsfaglige, der fylder og virkelig farver deres lyst til at blive på uddannelsen og i faget. Du kan få studiekort til en vis del af dine rejseudgifter til dit uddannelsessted.
Måske vi kunne overveje noget lignende i forhold til transportudgifterne til praktikstederne?
I hvert fald er regeringens medicin helt skæv, hvis man ikke ser på væsentlig adgang til transportrefusion for de studerende.
Det ligner en relativt lille besparelse for staten, som kan får meget store konsekvenser for den enkelte studerende - og måske så dyre, at de falder helt fra.
Og ovenpå det skal vi naturligvis samtidig styrke selve praktikperioden og -dialogen. For et større frafald kan hverken de studerende, vores uddannelsessystem eller sundhedssektor bruge til noget.
Dette debatindlæg er bragt i Sundhedsmonitor
Debatindlægget er skrevet af Harun Demirtas, forperson i Din Sundhedsfaglige A-kasse i samarbejde med Deniz Urgan, næstforperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og Katja Wienmann Bramm, næstformand i Danske Bioanalytikere.