Meld dig ud

Hvis du vil melde dig ud af Din Sundhedsfaglige A-kasse, skal du skrive til os via Indbakken på Mit DSA.

Hvis du vil melde dig ud af Din Sundhedsfaglige A-kasse, skal det ske skriftligt via Indbakken på Mit DSA. Udmeldelsen sker med udgangen af en måned plus 1 måned. Det betyder, at hvis du fx melder dig ud den 15. oktober, vil dit medlemskab ophøre fra og med 1. december.

Det skal du være opmærksom på, hvis du melder dig ud
Er du ikke medlem af en a-kasse, kan du ikke få dagpenge, du mister din ret til efterløn og det kan have betydning for dine sygedagpenge fra kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.  

Melder du dig ind igen senere, skal du først opfylde et indkomstkrav for at få ret til dagpenge, og du skal være medlem af en a-kasse i minimum 1 år.

Derfor er det en god idé at kontakte os forinden og høre, hvad det vil betyde for dig, hvis du overvejer at melde dig ud.

Er du nyuddannet, gælder der andre regler - læs om dem her

Hvornår ophører medlemskabet automatisk
Når man når folkepensionsalderen, kan man ikke længere få ydelser og heller ikke være medlem af en a-kasse. Derfor bliver man automatisk meldt ud ved udgangen af den måned, hvor man går på folkepension.

Hvis du melder dig ud på grund af fleksjob, førtidspension eller job i udlandet gælder andre betingelser, kontakt os for at få en vejledning, der passer til netop din situation.