Der findes ikke én rigtig måde at skrive en god ansøgning på, men der findes en masse viden om, hvad der generelt virker bedre end andet.
Brug denne side som inspiration, og løb eventuelt siden igennem igen, når du er færdig med ansøgningen. Måske er der noget, du kan finpudse.
De fleste arbejdsgivere og personer i et ansættelsesudvalg har ét til fem minutter pr. ansøgning til at vurdere, om de skal læse videre eller ej. Og når de har kigget på de første 15 ansøgninger, så læser de ikke resten grundigt.
I praksis betyder det, at du har de første 5-10 linjer til at få dem til at læse din ansøgning til ende. Hvis der ikke er noget i de linjer, der har vakt deres nysgerrighed, så er løbet kørt, og du ender i bunken med ”ikke interessant”. De vigtigste argumenter for, at de skal vælge netop dig, skal stå først i ansøgningen.
Brug overskriften på din ansøgning til at sige noget kort og præcist om dig i det nye job, eller din holdning til det, du skal lave. Fx hvad du lægger særlig vægt på i kontakten med beboerne på plejehjemmet, hvis du søger job inden for plejeområdet.
Ansøgningen skal give arbejdsgiveren et indtryk af, hvad de får, hvis de ansætter dig. Hvis du søger et job på baggrund af en jobannonce, så læs annoncen godt igennem. Marker nøgleordene under, og find ud af hvilke af de kompetencer, de søger, du med stor sikkerhed kan sige ja til, at du har.
Når du skriver, så sæt dig i arbejdsgiverens sted, frem for gennemgående at begynde med "jeg". Du kan variere dine måder at starte en sætning på, ved at formulere sætninger der fx starter med:
Fortsættelsen af ovenstående sætninger skal svare på nogle af de ønsker, arbejdsgiveren har beskrevet i annoncen, så det bliver tydeligt, at du har forholdt dig til det, de efterspørger.
Ved at ringe og tale med arbejdspladsen kan du bedre skrive en ansøgning, der rammer plet, end hvis du kun læser jobannoncen og noget om arbejdsstedet. Hvad der står i annoncen, er ikke altid dækkende for, hvad de allerhelst vil have, at den nye medarbejder skal kunne. Men du skal ikke ringe, bare for at gøre opmærksom på dig selv. Og du skal ikke spørge om noget, du fx kan læse på arbejdspladsens hjemmeside. Det kræver forberedelse. En god tommelfingerregel er at spørg om ting, du ikke synes du får svar på i stillingsopslaget
Her er nogle bud på, hvad du kan spørge om:
Spørg også gerne ind til ting du har læst om arbejdspladsen:
Hvor meget skal der stå om dig som person? Du skal skelne mellem det, der er personligt - altså handler om din person - og så det, der er privat. Det private har sjældent noget at gøre i en ansøgning.
Du kan medtage noget personligt, hvis det er relevant for jobbet. At du har rejst meget, eller boet i længere tid i andre lande kan være relevant at fremhæve, hvis du søger et job, hvor du er i kontakt med forskellige mennesker. Din rejseaktivitet vil kunne have givet dig indsigt i kultur og sprog, som er brugbare i mødet med mennesker med flere kulturelle baggrunde.
Det sammen gør sig gældende med fritidsinteresser. Har du været frivillig i en gymnastikforening kan være oplagt at nævne, hvis du fx søger job som fysioterapeut, hvor du også vil have med krop og bevægelse at gøre.
Dine personlige kompetencer kan være vigtige i et job, og kompetencerne kan du beskrive ved at komme ind på, hvordan du arbejder. Er du fx struktureret og kan planlægge? Er du meget ansvarlig og følger altid opgaverne til dørs? Det er eksempler på personlige kompetencer, der kan være relevante at nævne.
En god ansøgning har også en god afslutning. Arbejdsgiveren skal kunne huske dig og din ansøgning, når de har læst mange ansøgninger.
Man kan slutte af på mange måder. Et råd er at opsummere de vigtigste argumenter for, at de skal vælge dig. Og at du glæder dig til en samtale.
En ansøgning med stavefejl er næsten en spildt ansøgning. Hvis du ikke er god til at stave, så få en ven til at rette ansøgningen igennem. Det samme gælder for kommaer og punktummer. De skal være sat rigtigt. Det handler om at gøre teksten let at læse for modtageren.
At finde det rette niveau i sproget handler om at finde ud af, hvordan modtageren er. Det, som fungerer godt sprogligt i den ene ansøgning, er måske en god idé at undlade i den næste. Så kend den du skriver til, inden du skriver.
Som nyuddannet er det naturligt, at man gerne vil vise at man har styr på teorien og de mange faglige begreber. Men pas på med at bruge for mange fagudtryk, det kan ment komme til at virke klodset eller kunstigt, og du kan sagtens i et helt almindeligt sprog viser, at du har styr på det faglige.
Du skal også læse din ansøgning godt igennem og luge ud i dine yndlingsudtryk, for dem har de fleste mennesker tendens til at bruge ofte. Men det fungerer dårligt at bruge samme udtryk mange gange i træk.
Dit sprog og dit layout skal understøtte dit budskab. Skriver du, at du er meget ordentlig og struktureret, så skal det kunne ses i din ansøgning. Layoutet vil fx afspejle det, og hvordan du præsenterer din tekst. Fx at du benytter afsnit og lige marginer.
Hvis der i annoncen står, at arbejdsstedet søger en person med humor, så må du prøve at skrive en ansøgning med et humoristisk tvist. På den måde skriver du ikke blot, at du har humor, men du viser det. Det kaldes også ”Show, don´t tell.”
Det kan være fristende at bruge forkortelser i ansøgningen, så den ikke bliver for lang. Men det gør teksten sværere at læse. Og det kan også virke upersonligt, hvis du for eksempel slutter ansøgningen af med af skrive: ” Mvh Louise Hansen” i stedet for ”Med venlig hilsen Louise Hansen.
Det er vigtigt, at det fremgår både af din ansøgning og dit cv, hvordan arbejdsgiveren kan få fat i dig.
Her kan du med fordel være lidt kreativ for at spare plads. Brug for eksempel sidehovedet eller sidefoden til at skrive kontaktoplysningerne ind i. Du kan også skrive kontaktoplysninger på den anden led i marginen.
Din kreativitet skal afspejle, hvordan du er som person og medarbejder, men din kreativitet må ikke virke useriøs. Du må vurdere, hvad du kan tillade dig ud fra dit indtryk af arbejdspladsen, jobannoncen og fra din samtale med dem.
Tag også et kig på din mailadresse. Hvis den stammer fra dengang, hvor det var moderne at kalder sig selv for sukkergris eller noget andet, er det måske på tide at oprette en ny.