Ophør med virksomhed

At ophøre med drift af selvstændig virksomhed vil sige, at du har lukket, solgt eller bortforpagtet virksomheden.

Der er flere måder at dokumentere et ophør med selvstændig virksomhed. Men du kan ikke ophøre med selvstændig virksomhed ved at overdrage, bortforpagte eller udleje virksomheden til din ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Bemærk, at du kun kan lukke selvstændig virksomhed én gang, mens du er indplaceret i en dagpengeperiode. Anden gang du lukker en selvstændig virksomhed, mister du retten til dagpenge og kan ikke få dagpenge igen, før du har genoptjent ret til en helt ny dagpengeperiode samt opfylder betingelserne for genoptjening af retten til en ny periode med supplerende dagpenge.

Vejledning om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet

I lovgivningen er der fastsat regler om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en aktivitet anses for selvstændig bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse, og hvilke aktiviteter, der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse.

Er du selvstændig, kan du med fordel læse lovgivningen her.

Du skal være opmærksom på, at der henvises til § 57 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).