Du kan tilmelde dig efterløn via fortrydelsesordningen

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at tilmelde efterlønsordningen

Fortrydelsesordningen giver dig, der er født efter d. 30. juni 1960, og som opfylder en række betingelser, mulighed for at få ret til efterløn med reduceret sats, selvom du tidligere har fravalgt ordningen.

Reduceret efterlønssats

Din efterlønssats bliver reduceret med 2 pct. og din skattefri præmie med 4 pct. for hvert år, du mangler at betale efterlønsbidrag, set i forhold til den normale bidragsperiode, der gælder for din aldersgruppe. Dvs. jo før du starter indbetalingen, desto mindre bliver reduktionen i efterlønnen. Tidligere indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er tilbagebetalt, tæller med.

Betingelser

Du kan senest tilmelde dig fortrydelsesordningen 15 år, før du når din efterlønsalder. Derudover skal du have været uafbrudt medlem af en a-kasse fra den dag, du er fyldt 24 år. Er du født i 1972 eller tidligere, er det tilstrækkeligt, at dit medlemskab har varet siden 1. januar 1997. Medlemskab af enhver dansk a-kasse tæller med. Er du i tvivl om, hvor lang tid du har været medlem, er du velkommen til at kontakte os.

Hvis du er født i perioden 1. juli 1963 til og med 1970 og har betalt efterlønsbidrag før, skal der være gået en periode, fra du har fravalgt ordningen, til du igen kan tilmelde dig.

Tilmelding

Du tilmelder dig fortrydelsesordningen ved at sende os en besked via Mit DSA under Selvbetjening.