Sådan gør du, når du har fået job, og ikke længere vil modtage dagpenge.
Tillykke med jobbet
Du kan få dagpenge frem til dagen før, du starter i dit nye arbejde, hvis du fortsat er tilmeldt som ledig på jobnet.dk og samtidig er aktivt arbejdssøgende, og hvis du opfylder de øvrige betingelser for at få dagpenge. Læs mere under pligter.
Afmeld dig jobnet.dk
Fra din første arbejdsdag skal du afmelde dig som ledig. Du kan afmelde dig på jobnet.dk eller ved at kontakte os eller dit jobcenter enten pr. telefon eller ved personlig henvendelse.
Du behøver ikke vente til din første arbejdsdag for at afmelde dig - afmeldingen kan ske på en dato, der ligger frem i tiden.