Du har fået job

Har du fået job? Tillykke! Her finder du information om, hvad du skal gøre, når du begynder i arbejde – på deltid eller fuldtid. Hvis du ikke finder det, du leder efter, kan du altid kontakte din a-kasse for personlig vejledning.

    Her kan du læse, hvad du skal gøre, hvis du har fået job

    Hvis du ikke finder det, du leder efter, kan du altid kontakte din a-kasse for personlig vejledning.

    Dagpenge frem til jobstart

    Du kan få dagpenge helt frem til dagen før, du starter i dit nye job – hvis du stadig er tilmeldt som ledig på jobnet.dk og aktivt søger arbejde. Du skal også opfylde de øvrige betingelser for dagpenge Læs mere under pligter.

    Afmeld dig som ledig

    Fra din første arbejdsdag skal du afmelde dig som ledig. Det kan du gøre:

    • På jobnet.dk
    • Ved at kontakte dit jobcenter telefonisk eller personligt.

    Du behøver ikke vente til din første arbejdsdag for at afmelde dig – du har mulighed for at afmelde dig med en fremtidig dato.