Karens

En karensdag er en dag, hvor du ikke får dagpenge, fordi du ikke har arbejdet tilstrækkelige antal timer i en 4 måneders periode.

Hver gang du har været ledig i 4 måneder, bliver du trukket for 1 dags dagpenge, hvis du i denne periode ikke har arbejdet i mindst 148 timer. Dette hedder en karensdag.

En karensdag er altså en dag, hvor du ikke får dagpenge, selvom du er ledig og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Karensdagen bliver trukket fra din udbetaling den pågældende måned, hvor du har været ledig i 4 måneder.

Karensregelen er lovbestemt og skal tilskynde ledige til at arbejde i ledighedsperioden. Se loven om aktiv beskæftigelsesindsats på Retsinformation.dk

Undgå karens

Du kan, som nævnt, undgå karensdagen, hvis du inden for de 4 måneder har haft arbejde i mindst 148 timer.