Du har forsørgerpligt, hvis du enten biologisk eller gennem adoption er far eller mor til minimum et barn under 18 år. Du behøver ikke bo sammen med barnet for at have forsørgerpligt.
Du har ikke forsørgerpligt, hvis du har bonusbørn. Det vil sige, hvis du er samlevende med en person, der har egne børn. Medmindre du har adopteret din samlevers børn.
Er du dansker, eller EØS-borger, er det et krav, at dit barn opholder sig i Danmark eller et andet EØS-land. Opholder barnet sig uden for EØS-området, på Grønland eller på Færøerne, vil du ikke blive betragtet som forsøger og således ikke kunne få udbetalt dagpenge med 82 pct. satsen.
Er du ikke statsborger i et EØS-land (fx amerikaner), er det et krav, at barnet opholder sig i Danmark.
Hvornår ophører forsørgerpligten?
- Når barnet fylder 18 år
- Hvis barnet indgår ægteskab
- Hvis barnet selv får børn og bliver forsørger
- Ved bortadoption
- Ved død