Trivsel i fokus – fra uro til ro med TRE og Trykterapi
Lær simple redskaber til at slippe stress og spændinger, styrke dit velbefindende og skabe ro i hverdagen.
Få indsigt i, hvordan pres, overbelastning og oversete signaler sætter sig i kroppen, og lær enkle teknikker til at genskabe ro indefra.
På temamødet får du:
Forståelse for, hvordan krop og nervesystem reagerer på stress og ubalance,
Introduktion til TRE og trykterapi – to metoder, der hjælper kroppen med at slippe spændinger og finde ro,
Inspiration til, hvordan du kan bruge metoderne både for dig selv og i arbejdet med andre.
Et temamøde der vil give dig forståelsen af sammenhængen mellem krop, pres og trivsel, og finde vejen fra uro til ro.
Praktisk information:
Det er en god idé at have behageligt tøj på, som egner sig til let bevægelse.
Du skal forvente at udføre øvelser og være aktiv under temamødet.
Om det praktiske
Tidspunkt for temamødet
Temamødet afholdes fra kl. 10.00 – 12.00
Dit udbytte af temamødet
Første del: Forstå baggrunden
For at få mest muligt ud af TRE og Trykterapi er det godt at vide lidt om, hvad metoderne egentlig hjælper på.
Et hverdagstraume kan være mange ting – måske presser du dig selv for hårdt, overser kroppens signaler eller bliver ramt af noget, nogen siger. Det kan også handle om en travl hverdag, et stresset arbejdsmiljø eller følelsen af ikke at blive hørt af din leder.
På webinaret får du en klar forståelse af, hvad hverdagstraumer er, og hvordan du kan give slip på dem og skabe mere ro og overskud i hverdagen.
Anden del: Introduktion til TRE og Trykterapi
I anden del får du en let og praktisk introduktion til til TRE metoden og Trykterapi, der hjælper dig med at finde ro og balance i kroppen.
TRE (Tension & Trauma Releasing Exercises) er en enkel og effektiv måde at slippe spændinger, stress og gamle oplevelser på – ved at lade kroppen fysisk ryste sig fri af det, den har holdt fast i.
Det er en tryg og ufarlig proces, som alle kan bruge.
Selv med denne korte introduktion vil du kunne bruge metoderne til at regulere dit nervesystem – og måske endda hjælpe andre til det samme.
Hvem kan deltage?
Alle medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Undervisere

Trivselslandsholdet er en tværfaglig sammenslutning af tre specialister, der arbejder med trivsel, arbejdsglæde og fællesskab gennem krop, nærvær og meningsfuld dialog.
Helle Eriksen
Stress coach, optiker og stifter af Den Optiske Vikar. Erfaren facilitator inden for mental sundhed og trivsel. Arbejder med ledere og medarbejdere om at skabe bæredygtige, stress reducerende arbejdsliv med fokus på samarbejde og psykologisk tryghed.
Katja Halladin Rauh
Sygeplejerske, coach/supervisor og demenskonsulent. Arbejder med arbejdsglæde, sanselighed og nærvær i sundheds- og omsorgsfaglige miljøer og har skabt prisvindende trivsels initiativer i kommunal praksis.
Mette Oscar Pedersen
Socialrådgiver og journalist med speciale i bevægelseskommunikation og fællesskaber. Arbejder med stress forløsning og trivsel i virksomheder, skoler og institutioner gennem dans, natur og kropslig forankring.
Tilmelding
Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig.
Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.
Samtykke
Når du klikker på ”Tilmeld”, giver du samtidig dit samtykke til, at Din Sundhedsfaglige A-kasse må udlevere dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os. Læs mere om dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen.
Ved afbud
Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66.