Sæt dig i spil med uopfordret jobsøgning
Tilmeld dig dette temamøde, hvis du vil blive skarpere på, hvordan du skaber jobmuligheder – også når stillingerne ikke er slået op.
Mange stillinger bliver aldrig annonceret, og derfor kan uopfordret jobsøgning være en vigtig vej til nye muligheder. På dette temamøde får du konkrete redskaber, inspiration og strategier til, hvordan du kan arbejde mere målrettet og proaktivt med din jobsøgning.
Uopfordret jobsøgning kan være en vej til både skjulte jobmuligheder, nye karriereveje og stillinger, der endnu ikke er oprettet. Det giver dig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i en ny kontekst, skabe kontakt til arbejdspladser og i nogle tilfælde være med til at forme en stilling ud fra netop din faglige profil.
På mødet arbejder vi blandt andet med:
hvordan du finder relevante arbejdspladser og skjulte jobmuligheder
hvordan du researcher og udvælger arbejdspladser ved hjælp af LinkedIn, netværk og digitale værktøjer
hvordan du tager professionel og målrettet kontakt til arbejdspladser
hvordan du kan tænke strategisk og skabe dine egne jobmuligheder gennem uopfordret jobsøgning
Temamødet bliver praksisnært og interaktivt med øvelser og refleksion. Du får konkrete værktøjer, som du kan arbejde videre med direkte efter mødet.
Om temamødet:
Tidspunkt for temamødet
Online temamødet afholdes fra kl. 10:00- 12:00
Hvem kan deltage?
Alle medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Hvem er underviser?
Temamødet bliver afholdt enten af Gitte Harboe eller Iben Klostergaard Rasmussen, der er karrierekonsulent hos Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Gitte er uddannet sygeplejerske, har en master i sundhedspædagogik og sundhedsfremme, samt er certificeret coach og stresscoach. Tidligere har Gitte arbejdet med udvikling af sygepleje i forskellige udviklings- og forskningsprojekter i sundhedssektoren. Hun arbejder til daglig med karriererådgivning, coaching og undervisning af ledige medlemmer i forhold til jobsøgning, karriere og udvikling på arbejdsmarkedet.
Iben er uddannet jordemoder og certificeret coach. Hun arbejder til daglig med karriererådgivning, coaching og undervisning af Din Sundhedsfaglige A-kasses medlemmer i forhold til jobsøgning, karriere og udvikling på arbejdsmarkedet.
Derudover er hun koordinator for Din Sundhedsfaglige A-kasses temamøder og projektlederuddannet. Hun har stor erfaring med at facilitere praksisnære undervisningsforløb med fokus på konkrete værktøjer og aktiv deltagelse.
Online temamøde
Vi afholder online temamøder på den digitale mødeplatform Teams.
Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet.
Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet.
Vi har ikke mulighed for at optage mødet. Til gengæld gentager vi langt de fleste af vores temamøder flere gange om året, hold øje med nye datoer her på siden.
Tilmelding
Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig.
Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.
Ved afbud
Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66.
