Angst, vrede, sorg, skyld og magtesløshed – de svære følelser er ikke til at komme udenom, når man arbejder indenfor sundhedsområdet. Og som sundhedsfaglig er du uddannet til, at de er en del af opgaven.
Men det er vigtigt at skelne mellem sine egne følelser og andres. Vi kan godt både give omsorg og nærhed til andre uden at tage deres lidelser på os. Men det skal trænes.
Flertallet af medlemmerne i Din Sundhedsfaglig A-kasse er enten glade eller generelt tilfredse med deres arbejde.
Men næsten hver fjerde har svært ved at lægge jobbet fra sig, når de går hjem, og halvdelen kender til at føle sig udbrændt eller omsorgstræt.
Men hvordan træner vi evnen til at rumme svære følelser, så vi ikke tager dem med hjem og brænder ud?
Det gør vi ved at træne compassion, fortæller psykolog Nanja Holland Hansen, som har forsket i emnet.
Compassion-træningen har et særligt fokus på at håndtere svære følelser. Forskningsprojekter peger på, at Compassion-træning til sundhedspersonale eller andre, der møder megen lidelse i deres fag eller privatliv, kan have særlig gavn af compassion-træning, der netop træner dine relationelle evner til dig selv og til andre. Desuden viser forskningen, at compassion-træning nedsænker symptomer på stress, angst og depression.
Hvad er compassion?
Compassion bliver ofte defineret som den følelse, der opstår, når vi bliver opmærksomme på lidelse og mærker et ønske om at lindre denne lidelse. Det er altså ikke det samme som empati, som handler om at føle med andre menneske. Compassion er derimod den aktive følelse af at ville lindre smerten hos andre.
Thupten Jinpa, tidligere tibetansk munk og professor, peger på fire komponenter i compassion:
- En bevidsthed om, at der er lidelse (kognitiv komponent)
- At blive bevæget af lidelse (affektiv komponent)
- Et ønske om at lindre lidelsen (intentionel komponent)
- En klarhed over, hvordan man kan hjælpe med at lindre lidelse (motivationskomponent).
Faktisk sker det helt naturligt i mennesket, at vi spejler andres følelser og vil hjælpe dem, som lider. Men der, hvor udfordringen opstår, er, når kroppen ikke opdager, at den sorg eller vrede, vi pludselig selv mærker, skyldes, at vi har taget en anden persons følelse på os. Derfor skal vi blive bedre til at kunne opdage, når man er blevet overvældet af en anden persons følelser. Det er her, vi kan bruge compassion-træningen.
Hvordan kan vi træne compassion?
Det første man skal gøre er at opdage, hvordan andres følelser og responser påvirker en. Uanset om du er pårørende til en med en lidelse, eller om du er sundhedspersonale.
”Hvad gør det ved mig og mit system at blive mødt af voldsom vrede eller afmagt?” siger Nanja Holland Hansen.
Når du fx bliver mødt med vrede, så er kroppens naturlige respons, at man enten flygter, kæmper eller fryser. Men det er ikke altid hensigtsmæssigt.
”Hvis man ikke opdager, hvad andres lidelse gør ved ens system, så er det her, man kommer til at tage det med hjem, og så kan man ende med at blive udbrændt eller omsorgstræt,” siger Nanja.
Man skal altså lære at træne sin opmærksomhed og sin respons i de svære situationer.
Nanja Holland Hansen lister nogle eksempler op.
- Når man fx står i en situation med en patient, der har en reaktion, er det første man bør gøre at grounde sig selv. Mærke, at man står solidt på gulvet og bruge sit åndedræt til at slappe af. Det beroliger dit nervesystem.
- I en stresset situation kan du også røre dig på armen og give den et klem, eller stå og hold på armen og ae armen lidt. Her signalerer du omsorg og beroligelse til dit eget system.
- Dernæst kan man træne sin respons. Man kan fx øve sig på at sende nogle positive ønsker til det andet menneske, som lider. Fx sige: ”Må du være sund og rask, må du leve i lethed.” De ønsker kan man sende, imens man lytter på deres problematikker. Det gør nemlig, at dit fokus er på de positive tanker, hvilket gør, at du bliver i dig selv og ikke ender med at tage den anden persons følelser på dig. Det er også en måde at holde sig distanceret.
- Når du får styr på din egen respons til den andens følelser, har du også meget nemmere ved at stille det næste spørgsmål. ”Hvordan kan jeg hjælpe dig?”, eller ”hvad har du brug for.”
Compassion nedsætter stress, angst og depression
Nanja Holland Hansen er certificeret CCT underviser fra Stanford University og har forsket i compassion-træning og effekten af det på dansk center for mindfullness på Aarhus universitet.
Her har hun undersøgt, hvordan træningen har virket på en gruppe pårørende til patienter i psykiatrien.
”Vores resultater viste, at deres symptomer på ’stress, angst og depression’ blev nedsat. Dvs. de pårørende gik fra at have milde symptomer på det, til at symptomerne var forsvundet. Og den effekt var vedvarende i seks måneder efter,” fortæller Nanja Holland Hansen.
De så desuden også, at de pårørendes generelle trivsel og robusthed blev øget. Det vil sige, at deres evne til at komme tilbage efter en stressfuld hændelse blev bedre. De blev bedre til at regulere følelser.
Forsøget gik ud på, at en gruppe på 20 pårørende skulle deltage i et forløb på 8 uger, hvor de skulle træne compassion. De skulle blandt andet meditere 20 minutter hver dag, og så skulle de mødes i gruppen to timer om ugen og træne sammen.
Til de fysiske møder skulle gruppen starte med en øvelse, hvor de skulle spørge sig selv, ’hvorfor vælger jeg at træne’?
”Det er både for at skabe en bevidsthed om, at de har valgt at træne. Men det hjælpe også på at lande i rummet,” forklarer Nanja.
Derudover lavede de små gruppeøvelser, hvor de skulle dykke ned i deres ugentlige meditation, og se nærmere på, hvad de havde opdaget. Hvis de ikke havde mediteret, skulle de være nysgerrige på, hvad der havde stået i vejen for deres træningen. Samtidig med at den ene person fortalte, trænede resten af gruppen i at lytte uden at gøre noget og uden at komme med råd.
”Meditation virker, fordi det har en selvregulerende effekt, når jeg bliver opmærksom på min krop og mine tanker og følelser. Hvad er det, min krop prøver at sige til mig, hvad er det for nogle følelsesmæssige responser jeg har? Når jeg har en opmærksomhed på det, så kan jeg også have en bedre idé om, hvordan jeg reagerer i forskellige situationer,” siger Nanja.
Hypotesen med forsøget var, at efter 8 ugers træning ville man se en nedgang i symptomerne på ’stress, angst og depression’, og at deres generelle trivsel ville stige.
”Vi ville undersøge, hvorvidt mindfulness og self-compassion er de aktive ingredienser – de såkaldte mediatorer – i compassion-træning og i effekterne af den træning. Kan vi med sikkerhed sige, at det er mindfulness og self-compassion, der gør, at vi ser nedsatte symptomer på stress, angst og depression? Eller har vi bare en god idé om, at det er virkningsfuldt? Det har vi nu undersøgt med single og multiple mediationsanalyser – analyser, som giver viden om, hvad der ’medierer’ eller driver effekten af en given mental sundhedsintervention,” forklarer Nanja Holland Hansen i en artikel til Dansk Center for Mindfulness.
Og resultaterne af undersøgelsen er klare.
”Når deltagerne træner mindfulness og self-compassion, så er det netop disse to komponenter, der er de aktive ingredienser, der nedsætter symptomer på ringe mental sundhed,” fortæller Nanja Holland Hansen i artiklen.
Hvis du selv er interesseret i at træne compassion kan du finde øvelser på Aarhus Universitets hjemmeside under Center for Mindfulness.
Lyt til episoden her eller find 'Det bæredygtige arbejdsliv' i din foretrukne podcastapp
