Artikel Psykologisk Tryghed I Hverdagen

Psykologisk tryghed i hverdagen

I sundhedsvæsenet kan små øjeblikke af tvivl, spørgsmål eller observationer gøre en stor forskel både for kvaliteten, samarbejdet og din egen trivsel. Psykologisk tryghed handler om, at du tør reagere på de situationer – uden at bekymre dig for reaktionen.

Måske har du prøvet at stå midt i en opgave og pludselig blive i tvivl om noget vigtigt. Det kan være en observation, en måling, en vurdering eller en beslutning, der skal træffes hurtigt. Du mærker et lille pres indefra: Skal jeg spørge en kollega? Skal jeg sige det højt? Eller holder jeg det for mig selv, fordi alle andre ser ud til at have styr på deres del?

Den situation kender mange sundhedsfaglige, uanset om du arbejder på en hospitalsafdeling, i laboratoriet eller i kommunal praksis. Og det er netop her, psykologisk tryghed viser sig: i de øjeblikke, hvor du enten tør række hånden op eller vælger at lade være.

Hvad er psykologisk tryghed?

Psykologisk tryghed betyder, at du kan tale åbent på arbejdet uden frygt for negative reaktioner. For dig som sundhedsfaglig handler det ikke kun om trivsel, men om din mulighed for at bruge din faglighed fuldt ud. Når du føler dig tryg, bliver det lettere at sige fra, bede om hjælp, dele fejl og foreslå forbedringer. Det giver plads til faglig udvikling, bedre samarbejde og en mere bæredygtig arbejdsdag.

Det handler om at turde sige:

  • Jeg har en idé
  • Jeg er i tvivl
  • Jeg har brug for hjælp
  • Jeg har begået en fejl

Det starter i det små

Forestil dig en situation, hvor en kollega siger: “Jeg er ikke helt sikker på den her måling – kan du lige kigge med?” Det tager 20 sekunder, men det ændrer tonen mellem jer, og rummet bliver en smule mere åbent. Det er sådan, psykologisk tryghed bygges: ét lille signal ad gangen.

Når trygheden mangler – hvordan mærkes det?

Manglende psykologisk tryghed viser sig ofte i det små:

  • Du holder spørgsmål tilbage
  • Du bruger energi på at skjule fejl
  • Du undlader at foreslå forbedringer
  • Du føler dig alene med dine bekymringer
  • Du bliver mere forsigtig i samarbejdet

Det er sjældent dramatisk i øjeblikket, men konsekvenserne kan være tydelige: stress, fordi du bærer for meget alene; fejl, der gentages, fordi ingen taler om dem; konflikter, der vokser, fordi misforståelser ikke bliver afklaret, og lavere kvalitet, fordi gode idéer aldrig bliver sagt højt.

I et sundhedsvæsen med komplekse opgaver og – for nogen – højt tempo er det afgørende, at alle tør bidrage, også når noget er uklart. Små handlinger i hverdagen, som at stille et afklarende spørgsmål eller dele en bekymring tidligt, kan forebygge misforståelser og styrke samarbejdet i jeres teams.

Tryghed skaber vi sammen

  • Det er helt normalt at holde igen med spørgsmål eller tvivl, når man er presset. Selv erfarne kolleger kan opleve det.
  • Psykologisk tryghed handler ikke om at være modig. Det handler om, at rummet gør det muligt at være ærlig.
  • Teams lærer hurtigere, når nogen tør sige det højt, som andre også går og tænker.
  • Du kan føle dig tryg i nogle sammenhænge, men ikke i andre. Det er netop, fordi psykologisk tryghed handler om rammer og relationer – ikke om dig.

Hvad kan du gøre her og nu?

Psykologisk tryghed er et fælles ansvar, men du kan selv tage små skridt. Det kan være at anerkende åbenhed hos andre og møde en kollegas tvivl eller fejl med nysgerrighed og respekt. Du kan også øve dig i at være åben i det små. En sætning som:

“Jeg er lidt i tvivl her, hvad tænker I?” kan være nok til at ændre tonen i et team. 

Og du kan bruge dine netværk: tal med kolleger, tillidsrepræsentant eller leder om, hvordan I sammen kan styrke kulturen. 

Kilder:

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Styrk den psykologiske tryghed (materialer udviklet til sundhedssektoren, 2023–2024)

Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Psykologisk tryghed (2023–2024)