Nyt projekt: Ofre for seksuelle overgreb skal hjælpes med strikketøj

Har du iagttaget mennesker, der strikker, broderer eller er optaget af en anden form for håndarbejde? Har du set den ro, de udstråler i fordybelsen? Tilstanden kaldes flow, og bliver brugt i teorien bag craftpsykologi.

Meget tyder på, at craft-aktiviteter – håndværk og håndarbejde - kan have større effekt end bare den umiddelbare følelse af ro, glæde og velvære. Det kan også have en helbredsfremmende effekt og kan være med til at lindre stress, angst, depression og meningsløshed.

Om den sammenhæng også kan ses hos patienter, som har været udsat for seksuelle overgreb, er en ny projektgruppe i øjeblikket i gang med at finde ud af. De undersøger blandt andet, om craft har en helbredende effekt overfor en gruppe unge patienter, der er tilknyttet Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.

Artiklen fortsætter under billedet 

Indenfor craft psykologi findes der mange forskellige typer af håndværk og håndarbejde, man kan få glæde af. Foto: Andreas Beck.

Håndarbejde-kit skal give ro til pulsen

I 2022 var der knap 700 personer, som henvendte sig på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, efter at være blevet voldtaget eller på anden måde overfaldet seksuelt.

I den akutte fase bliver de tilbudt en lægeundersøgelse og en samtale og må herefter gå hjem. Et par uger efter kan de møde op til en opfølgende samtale hos en sygeplejerske, som herefter taler med dem om muligheden for at komme til psykolog.

Men perioden efter overgrebet er som regel præget af uro og mange svære tanker for ofrene, der typisk er mellem 16 og 30 år.

”I de akutte forløb hører vi ofte, at de har enormt svært ved at sove og falde til ro – som regel i de timer, hvor de er hjemme om aftenen alene, og hvor de ikke kan komme i kontakt med så meget hjælp. Derfor fik vi ideen til at udlevere nogle håndarbejde-kits, som måske kunne give en halv times ”selvforglemmelse” og lidt ro på pulsen,” forklarer Mette Linnet Olesen, der er klinisk sygeplejespecialist på Afdelingen for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet, som Center for Seksuelle Overgreb hører under.

Hun har arbejdet på afdelingen i 23 år i flere funktioner. Tidligere som klinisk sygeplejerske på Center for Seksuelle Overgreb og de seneste år som sygeplejespecialist og forsker.

Sammen med antropolog Aviaja Mose Wingender og psykolog Sara Hagström står hun bag udviklingsprojektet, der skal undersøge, om craftpsykologi har en positiv effekt på ofrene for seksuelle overgreb.

Craftpsykologi er et begreb og en metode, der er defineret af Anne Kirketerp, som er håndarbejdslærer, psykolog, ph.d. og medstifter af Center for Craft og Sundhedsfremme.

Metoden har fokus på craft som lindring af psykisk mistrivsel og som middel til at bevare trivsel. I craftpsykologi bruges selvbestemmelsesteori med kompetence, samhørighed og autonomi som nøgleord.

Artiklen fortsætter under billedet 

Foto: Andreas Beck.

Var selv udfordret

Klinisk sygeplejespecialist Mette Linnet Olesen har tidligere skrevet ph.d. om rehabiliteringsforløb efter kræft. Siden har hun reflekteret en del over, at tiltag inden for rehabilitering ofte har fokus på træning og samtale, som hun ikke synes fanger alle patienter lige godt.

Hun overvejede om det at være sammen om craft – noget fælles tredje – kunne hjælpe patienter, som føler uro, bekymring og skal leve videre med forskellige følger af sygdom og behandling.

Helt personligt fik hun selv øjnene op for effekten af craft efter et længere sygdomsforløb, hvor hun følte sig svækket.

”Jeg havde været i intensiv behandling og kunne nærmest ikke tænke to sammenhængende tanker. Jeg plejede at hækle og strikke ret kompliceret strik, men jeg kunne ikke ret meget. Jeg startede helt simpelt og byggede hele tiden lidt ovenpå, i takt med at min energi og kognitive funktion kom tilbage. Jeg fandt noget, der gav mening for mig og kunne stadig producere noget, jeg blev tilfreds med, men det skulle bare være på det rette niveau for mig.”

Mette Linnet Olesen gik til et foredrag om craft psykologi med Anne Kirketerp og kunne pludselig se, at det var hendes metode, hun ubevidst selv havde benyttet.

Efterfølgende tog hun en uddannelse i craft psykologi hos Anne Kirketerp og begyndte at interessere sig for, om der var områder i hendes professionelle virke, hvor metoden kunne give mening.

Sammen med de to kolleger besluttede Mette Linnet Olesen sig for at fokusere på et projekt for patienterne fra Center for Seksuelle Overgreb, som har fået støtte fra Den Obelske Familiefond.

Projektet handler både om at uddele craft-kits til de akutte patienter, men omfatter også en række craft-gruppeforløb for henviste patienter.

Gruppeforløbene havde opstart i april og har et lidt andet fokus end den velkendte gruppeterapi.

”Ofte oplever patienterne meget skam og kan også have tendens til at isolere sig lidt efter et overgreb. Så det handler om at mødes uden at skulle tale om, hvad man har været udsat for, men i stedet være sammen om noget ”fælles tredje”. Hvis de tør komme ud og mødes med nogle andre, håber vi, det vil betyde, at de føler sig mindre skamfulde og tør være mere sociale,” siger Mette Linnet Olesen.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Andreas Beck.

Mange sværhedsgrader

For at opnå de gavnlige effekter af craft-aktiviteter er det meget vigtigt, at håndarbejdet har det helt rigtige niveau, så man hverken keder sig eller lider nederlag.

Inden for craft psykologien bruger man begreber som ”craft med høj eller lav struktur”. Har det høj struktur, er alle skridt i processen tydeligt forklaret. Lav struktur er tæt på ”fri leg” – og det er ikke altid velegnet, hvis man er stresset eller kognitivt udfordret.

Derfor brugte Mette og hendes kolleger lang tid på at udvikle og teste en række forskellige craft-kits, så de løbende kan tilpasses deltagernes niveau, uanset om man aldrig har udfoldet sig kreativt eller er vant til at strikke islandske sweatre.

”Vi har origami og broderi i mange forskellige sværhedsgrader. Og vi har sekvensstrik, hvor man skal tælle, mens man strikker. Man har normalt lidt ekstra kapacitet til at gruble og skabe tankemylder, men ved at tælle får man ”klippet” muligheden for at gruble og være bekymret,” forklarer hun.

Selv om det kan lyde fristende at strikke eller brodere derudaf bare for processens skyld, er en central del af craft psykologien at skabe et produkt, som skaber værdi for udøveren.

”Kompetence og autonomi er vigtige aspekter. Håndarbejdet skal have det rigtige niveau i forhold til kompetencerne, og det er vigtigt, at vores design er pænt og for eksempel ikke bliver barnligt. Man skal føle, at det man laver, bliver ordentligt, og at man er stolt af det,” siger Mette Linnet Olesen og fortsætter:

”Når de unge patienter så er i flow og oplever en glæde ved det, de laver, får de måske en tilfredshed eller taknemmelighed og får fyldt kroppen lidt op af noget, der er mere positivt end flashbacks, angst og bekymring.”

Deltagerne har efter de første sessioner været meget positive, men først efter projektets afslutning til oktober skal det evalueres endeligt.

Herefter vil projektgruppen i Center for Seksuelle Overgreb vurdere, om der er basis for at lave et lodtrækningsstudie for at undersøge effekten af craft psykologi videnskabeligt.

Projektet er støttet af Den Obelske Familiefond.

Foto: Andreas Beck.