Hvis du fylder 30 år, mens du studerer

Du kan være gratis studiemedlem, indtil du fylder 30 år. Derefter skal du betale kontingent.

Det er lovbestemt, at du kun kan være gratis studiemedlem så længe, du er under 30 år. Derfor skal du betale kontingent, hvis du fylder 30 år under din uddannelse.

Som betalende studiemedlem har du dog mulighed for at blive deltidsforsikret, så du sparer lidt på kontingentet. Vær desuden opmærksom på, at du kan trække dit kontingent fra i skat.

Under visse betingelser kan du også have mulighed for at blive fritaget for kontingent under resten af uddannelsen.