Går du med en drøm om at blive selvstændig?
Til samtalen får du professionel sparring på din nystartede rejse som selvstændig. Vi tilbyder vejledning, rådgivning og coaching i forhold til opstartsfasen.
Der er rigtig meget, man skal forholde sig til, når man ønsker at blive selvstændig.
Hvordan kommer jeg i gang? Hvornår er det rigtige tidspunkt? Er min idé god nok? Har jeg det i mig? Disse og mange andre spørgsmål fylder hos rigtig mange, der ønsker at blive selvstændige eller som måske er nyetablerede i egen virksomhed.
Måske har du brug for et venligt skub eller sparring på, hvor du er i processen og hvilke trin du med fordel kan rette din opmærksomhed mod.
Læs mere om samtalen herunder:
Hvem kan booke en sparringssamtale?
Samtalen er kun for medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Mødet er både for dig som overvejer at blive selvstændig eller dig som måske allerede har et cvr.nr. og stadig er i opstartsfasen.
Hvem taler du med til samtalen?
Til samtalen vil du møde engagerede og uddannede karrierekonsulenter, der har flere års erfaring i den professionelle samtale. Karrierekonsulenterne har sundhedsfaglig baggrund og praktisk erfaring med selvstændig virksomhed og/eller uddannelse indenfor iværksætteri og entreprenørskab.
Praktisk om sparringssamtalen
Samtalen er gratis og foregår over telefonen. Den varer op til 45 min, og du kan booke en tid inden for normal arbejdstid.