7 ting, der er gode at vide, før du går selvstændig

Hvad er godt at have for øje, inden du starter din egen virksomhed som sundhedsfaglig? Vi har samlet 7 gode råd fra iværksætterrådgiver og chefkonsulent i Erhvervshus Hovedstaden Flemming Troelsen.

  1. Det praktiske er ikke det vigtigste (til at starte med)
    Skal man have et CVR-nummer? Og hvordan er det nu med momsreglerne? Den slags spørgsmål sidder de fleste med, når de vil starte som selvstændige. Du skal naturligvis have styr på sagerne, men i starten er det vigtigste din forretningsplan – alt det praktiske kan du ordne bagefter.
  2. Du skal være skarp på dit værditilbud
    Som sundhedsfaglig selvstændig er du ofte dit eget produkt. Derfor skal du blive skarp på, hvad du kan tilbyde udover den konkrete handling som eksempelvis fysioterapi. Det handler om at trække det menneskelige frem og stille sig selv spørgsmålene: Hvilket problem løser jeg for kunden? Og hvilken følelse vækker det i kunden?
  3. Du kommer til at begå fejl
    .. Og det er helt okay. Den eneste måde du lærer på, er at prøve ting af. Så lad dig ikke slå ud.
  4. Iværksætterens bedste egenskab er evnen til at lytte
    Når du skal sælge dit produkt eller din ydelse er det afgørende, at du formår at lytte til kunden, så du forstår vedkommendes behov og kan tilpasse dit produkt derefter. Det er i øvrigt godt at gøre løbende; teste, få feedback og tilpasse produktet. Så står du altid stærkt i markedet.
  5. Det tager tid
    Du skal regne med at bruge ekstra meget energi (og muligvis også kapital) på at markedsføre din nye virksomhed i starten. Det tager som regel cirka 1-2 år at opbygge en kundekreds.
  6. Dit netværk er en god start
    Du har formentlig ikke følgere og kunder i biksen fra dag 1, men du har formentlig et eksisterende netværk i form af venner, familie og tidligere kolleger, som du kan aktivere. Fx ved at opfordre dem til at dele dine opslag på sociale medier, så du får skabt synlighed omkring din forretning.
  7. Det er helt normalt at være nervøs
    Det kan føles som et stort spring at starte som selvstændig, men alle som har modet og viljen kan gøre det. Passion, troen på dig selv og en holdbar forretningsmodel er afgørende.

Her kan du læse, hvordan andre sundhedsfaglige har gjort:

 

3 gode grunde til at være medlem som selvstændig

  • Du er produktet - vi sikrer dig en indtægt, hvis du ikke kan levere
  • Du får en forsikring, du kan regne med
  • Du kan evt. få dagpenge, mens du løber din forretning i gang

Bliv medlem i dag

MasterClass i markedsføring

Få det optimale ud af din markedsføring, når en af landets førende på området viser en række digitale markedsføringsdiscipliner, du kan omsætte til handling i din kommende eller eksisterende virksomhed.

Tilmeld MasterClass