Opret dit CV på Jobnet.dk
Du skal hurtigst muligt og senest dagen inden, du skal til 1. samtale hos Din Sundhedsfaglige A-kasse, oprette dit cv på jobnet.dk. Det er vigtigt, at det er på plads, når du kommer til dit første møde hos os, hvor CV'et skal godkendes.
Krav til dit CV
Du kan gøre en del af dit CV utilgængeligt, men du skal som minimum gøre disse oplysninger tilgængelige:
- Tydelige kontaktoplysninger (postnr., tlf. og e-mail).
- Fyldestgørende oplysninger om din uddannelse samt din erhvervserfaring.
- Klar angivelse af, at du søger fuldtidsjob (hvis du er fuldtidsforsikret).
- Klar angivelse af, at du kan starte hurtigst muligt.
- Klar angivelse af, at du søger fastansættelse på almindelige betingelser.
- Der skal være sammenhæng mellem dine jobmål og uddannelsesmæssige baggrund.
Det er desuden vigtigt, at du udfylder ”Kvalifikationer” og ”Jeg søger job som”.
Vær opmærksom på at lave et så godt og fyldigt CV som muligt.
Ud over din uddannelse og arbejdserfaring kan dit CV indeholde ”Lidt om mig”, ”kurser”, ”kvalifikationer” (mindst 6) og eventuelle ”certificeringer”. Under ”Hvad søger jeg som” skal erfaringen under hver stillingsbetegnelse opdateres.
Hvis dit CV ikke er oprettet og søgbart indenfor 14 dage, kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge.
Vi er løbende i dialog med arbejdsgivere, der ønsker hjælp til rekruttering, og med et fyldestgørende CV, kan vi matche din profil med den rette arbejdsplads.