Sådan får du en god studiestart

At begynde på et studie er starten på et nyt kapitel. Måske har du glædet dig længe. Du ser frem til at fordybe dig i et fag, du interesserer dig for, møde nye mennesker og komme i gang med uddannelsen.

Samtidig kan studiestarten vække usikkerhed. Måske mere, end du havde regnet med. Du kan begynde at spekulere på, om du passer ind, er dygtig nok eller har valgt den rigtige uddannelse.

Det kan virke modsætningsfyldt, at du både er glad og usikker. Men de to ting kan sagtens eksistere side om side.

Som psykoterapeut møder jeg studerende, der bliver overraskede over deres reaktioner ved studiestart. De havde forestillet sig, at de først og fremmest ville være glade og motiverede, men bliver optagede af, om de slår til og passer ind. Det er mere almindeligt, end de fleste tror.

Du spejler dig i de andre

At starte på et nyt studie handler ikke kun om pensum. Du træder også ind i et nyt fagligt og socialt fællesskab, hvor du skal finde din plads. I en ny gruppe bliver vi typisk mere opmærksomme på hinanden. Hvem virker fagligt stærk? Hvem finder hurtigt nogen at følges med? Og hvordan klarer jeg mig i sammenligning?

Det er en naturlig måde at orientere sig på. Men sammenligningen har en indbygget skævhed: Du har adgang til dine egne overvejelser og tvivl, mens du kun ser det, de andre viser udadtil. En medstuderende kan stille et kvalificeret spørgsmål og samtidig gå hjem og spekulere på, om spørgsmålet var dumt. En anden kan virke sikker, men være usikker på noget helt andet.

Når du sammenligner dig med det, du ser udefra hos andre, kan du komme til at undervurdere dig selv. Det er særligt let i begyndelsen, hvor du endnu ikke kender de andre særlig godt og derfor vurderer dem ud fra det, du ser her og nu.

Når tvivlen handler om mere

For de fleste aftager usikkerheden gradvist, efterhånden som de falder til på studiet. Men for nogle handler den om noget andet og dybere.

Du kan opleve, at du kun er kommet ind på studiet ved en tilfældighed, og frygte, at andre en dag opdager, at du ikke er så dygtig, som andre tror. Denne oplevelse kaldes ofte imposter syndrome eller bedragersyndromet.

Det er ikke en diagnose, men et velkendt psykologisk fænomen. I modsætning til almindelig usikkerhed ved studiestart er det et mere gennemgående mønster, hvor du har svært ved at tage dine egne kompetencer og præstationer til dig – også når andre anerkender dem.

Det siger ikke nødvendigvis noget om dine evner. Også mennesker, der klarer sig godt fagligt, kan have imposter-følelser. Mange stiller høje krav til sig selv og forklarer deres succes med held, tilfældigheder eller ekstra stor arbejdsindsats, mens fejl får lov til at fylde uforholdsmæssigt meget.

Hvis du genkender mønsteret fra andre sammenhænge, er det ikke nødvendigvis studiestarten, der har skabt det. Men et nyt studie kan gøre det tydeligere, fordi du befinder dig blandt nye mennesker, bliver vurderet på nye måder og skal se dig selv i en ny faglig rolle.

Det kan være en hjælp at vide, at den vedvarende tvivl ikke nødvendigvis siger noget om, hvor dygtig du er. Den kan være udtryk for et mønster, hvor du har svært ved at tage dine egne præstationer til dig.

Når usikkerheden melder sig

Mange forsøger at tænke sig ud af usikkerheden eller overbevise sig selv om, at de nok skal klare det. Men jo mere du kæmper imod den, desto mere kan den komme til at fylde. I stedet kan det hjælpe at møde den med nysgerrighed.

Når du bliver optaget af, om du er god nok, er det let at begynde at analysere. Men usikkerhed er også en kropslig oplevelse. Følelser hænger ikke kun sammen med tankerne – de viser sig i kroppen. Måske spænder du i skuldrene eller mærker uro i maven, en knude i brystet eller en klump i halsen.

Prøv et øjeblik at lægge mærke til det, du mærker, uden straks at ville ændre det. Ofte falder kroppen lidt mere til ro, når du holder op med at kæmpe imod oplevelsen, og tankerne bliver mindre overvældende.

Det handler ikke om at få følelsen til at forsvinde. Det handler om at kunne være med dine følelser, uden at de behøver at styre dig.

Bliv også opmærksom på dine tanker. Hvis du tænker: ”De andre er meget dygtigere end mig” eller ”Jeg kommer aldrig til at kunne følge med”, så spørg, hvad tanken bygger på. Ved du, at det er sådan, eller er det en konklusion, du drager, fordi du føler dig usikker? Tanker er ikke nødvendigvis et retvisende billede af virkeligheden.

Små skridt gør en forskel

Selv om usikkerheden fylder, er det vigtigt ikke at vente med at deltage i studielivet, til den er væk. Tryghed vokser ofte frem gennem de erfaringer, du gør dig.

Måske kan du vælge at sætte dig ved siden af en medstuderende, du ikke kender. Måske kan du sige ja til en studiegruppe, blive hængende efter undervisningen eller stille et spørgsmål, selv om du er lidt nervøs.

Når du gør noget, selv om du er usikker, får du nye erfaringer. Langsomt bliver studiet mindre fremmed, og du opdager, at du godt kan være med, også selv om du ikke føler dig helt sikker endnu.

En god studiestart handler derfor ikke om at være fri for usikkerhed. Den handler om at give dig selv lov til at være ny.

Du er sandsynligvis ikke den eneste

Hvis du kunne høre dine medstuderendes tanker de første uger, ville du sandsynligvis opdage, at mange stiller sig selv de samme spørgsmål. Måske viser de det bare ikke.

Det er let at tro, at du er den eneste, der er usikker. Men usikkerhed følger ofte med, når du bevæger dig ind i noget nyt og vigtigt. Giv derfor dig selv lidt tålmodighed. Du behøver ikke have styr på det hele fra begyndelsen.

Du behøver heller ikke føle dig sikker, før du hører til. Du kan godt høre til, mens du stadig finder din plads.

Derfor kan studiestarten føles overvældende

• Du skal finde din plads i et nyt fagligt og socialt fællesskab.

• Du møder nye krav, rutiner og forventninger.

• Du sammenligner dig helt naturligt med andre for at orientere dig i den nye situation.

• Du har ofte høje forventninger til dig selv, fordi uddannelsen betyder meget for dig.

5 råd til en god studiestart

• Husk, at de fleste føler sig mere usikre, end de ser ud.

• Vær opmærksom på, at dine tanker ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af virkeligheden.

• Læg mærke til, hvordan usikkerheden viser sig i kroppen, og prøv at være med det, du mærker, i stedet for straks at kæmpe imod det.

• Tag små skridt ind i studiefællesskabet, også selv om du ikke føler dig helt sikker endnu.

• Vær tålmodig. For de fleste tager det lidt tid at finde sig til rette på et nyt studie.