Opdag de tidlige tegn på overbelastning

Når du begynder på et studie, skal du forholde dig til meget nyt: mennesker, fag, undervisningsformer og måske en ny hverdag. Du skal finde ud af, hvad der forventes, og hvordan du selv passer ind.

Det kan gøre dig træt og fylde mere i hovedet. Det er ikke i sig selv tegn på stress. Hjernen har godt af at blive udfordret og lære nyt, understreger hjerneforsker og speciallæge Troels W. Kjær. Men der er forskel på at udfordre hjernen kortvarigt og at være belastet gennem længere tid.

Når udfordringer bliver til belastning

Når du møder noget nyt og krævende, aktiveres kroppens stresssystem. Du mobiliserer energi og bliver klar til at handle. Det er en naturlig reaktion. Problemet opstår, hvis stressreaktionen står på over længere tid, og du ikke får mulighed for at falde til ro igen.

- Kortvarig stress kan være nyttig, fordi den hjælper dig med at reagere og yde, når der kræves noget ekstra. Men hvis du gennem længere tid oplever, at udfordringerne overstiger det, du føler, du kan håndtere, kan stressen begynde at påvirke den måde, hjernen fungerer på, siger Troels W. Kjær.

Ved længerevarende stress kan blandt andet koncentration og hukommelse blive påvirket – funktioner, du er særlig afhængig af, når du skal lære nyt. Derfor er det værd at lægge mærke til, om du begynder at fungere anderledes, end du plejer.

Læg mærke til det, der har ændret sig

De første tegn på overbelastning kan være lette at overse. Måske sover du dårligere, fordi tankerne kører om opgaver eller om du er god nok. Du skal læse det samme flere gange, glemmer aftaler eller har sværere ved at overskue hverdagen.

Du kan også begynde at udsætte opgaver. Det behøver ikke handle om manglende disciplin. Når du mister overblikket, kan det blive sværere at se, hvordan du skal gribe en opgave an.

- Det er især forandringer, du skal lægge mærke til. Du sover måske dårligere, koncentrationen svigter, og humøret ændrer sig. Måske er du mere irritabel eller uoplagt, og selv små ting som at købe ind eller betale en regning begynder at kræve meget af dig, siger Troels W. Kjær.

Kroppen kan samtidig reagere med for eksempel hjertebanken, ondt i maven, spændinger eller hovedpine. Ingen af symptomerne betyder i sig selv, at du er overbelastet, men hvis flere forandringer optræder samtidig og bliver ved, kan belastningen være blevet for stor.

Når de andre ser ud til at kunne mere

På et nyt studie får du mange nye mennesker at sammenligne dig med. En medstuderende siger noget klogt i undervisningen, mens du selv måske har brugt hele aftenen på nogle sider, du stadig ikke synes, du forstår.

Det kan få dig til at fokusere på det, du selv mangler. Hvis du allerede føler dig presset, kan sammenligningen få dig til at stille endnu større krav til dig selv.

- Det kan føre til, at du prøver at kompensere ved at læse længere eller arbejde hårdere. Men hvis hjernen allerede er belastet, er mere arbejde ikke nødvendigvis det, der hjælper, siger Troels W. Kjær.

Flere timer giver ikke nødvendigvis mere læring

Når koncentrationen svigter, kan det virke logisk at studere i længere tid ad gangen. Men hjernen har brug for skift mellem koncentration og pauser.

- Hvis du arbejder 12 timer i træk, får du ikke nødvendigvis 12 gode arbejdstimer. Du er ikke en maskine – du har brug for pauser for at fungere optimalt.

Troels W. Kjær anbefaler korte pauser, når du læser koncentreret. Prøv for eksempel med omkring to minutter efter en halv times arbejde og juster efter, hvad der fungerer for dig. Rejs dig, hent vand, kig ud ad vinduet eller gå lidt rundt.

Det afgørende er skiftet. Går du direkte fra en krævende tekst til sociale medier, får hjernen ikke det samme afbræk, som hvis du bevæger dig eller lader tankerne vandre et øjeblik.

Pausens længde afhænger af, hvad du laver. Korte pauser kan give ny energi under koncentreret arbejde. Er du kørt fast eller skal tænke kreativt, kan en længere gåtur eller en time med noget helt andet hjælpe. Nye ideer kan dukke op, når du slipper opgaven og befinder dig i en ny sammenhæng.

Du har brug for tid, hvor du ikke studerer

Korte pauser kan ikke kompensere for en hverdag, hvor du aldrig føler, at du har fri. På et studie kan grænsen mellem arbejde og fritid være svær at finde, fordi der næsten altid er mere, du kunne læse.

- Der er ikke noget galt i at være ambitiøs. Men du skal også kunne beslutte, at nu har du fri. Hvis du vælger en fridag og gør noget, du godt kan lide, er det ikke tid, du tager fra studiet. Det er også en måde at lade op på.

Troels W. Kjær fremhæver pauser, søvn, fysisk aktivitet og sund kost som vigtige for, at hjernen fungerer godt.

- Søvn er hjernens vigtigste pause. Mens du sover, bearbejder hjernen information, og søvn hjælper med at lagre det, du har lært, i hukommelsen. Derfor kan det være en dårlig handel at skære i søvnen for at få mere læsetid.

Bevægelse er også værd at prioritere. En gå- eller løbetur giver både kroppen og hjernen et skift fra studiet.

Tag tegn på overbelastning alvorligt

Hvis du genkender flere tegn på overbelastning, behøver du ikke lave hele dit liv om. Se i stedet på, hvor belastningen kommer fra, og hvor du kan skabe mere luft. Sig også gerne højt, hvordan du har det. Du ved sjældent, hvad andre studerende tænker bag facaden, og det kan gøre en forskel at opdage, at du ikke er alene. Tal med en ven, din læsegruppe eller en anden, du føler dig tryg ved.

Hvis symptomerne fortsætter eller gør det svært at passe studiet og hverdagen, er det ikke nok kun at justere dine studievaner. Hvis du gennem længere tid sover meget dårligt, er stærkt plaget af angst eller bekymringer eller ikke kan overskue gøremål, er det en god idé at kontakte din læge eller et rådgivningstilbud på studiestedet.

- Målet er ikke, at du skal overvåge hver eneste reaktion hos dig selv. Men jo tidligere du opdager, at presset påvirker din søvn, koncentration, humør eller hverdag, desto bedre mulighed har du for at reagere, før overbelastningen tager til, siger Troels W. Kjær.

5 råd til en hjerne under pres

1. Læg mærke til forandringer
Er din søvn, koncentration, hukommelse, dit humør eller dit overblik blevet anderledes?

2. Giv hjernen korte afbræk
Hold små pauser fra læsningen, hvor du laver noget andet. Rejs dig, bevæg dig eller lad tankerne vandre.

3. Lav en tydelig grænse for studiet
Beslut, hvornår du har fri – også selv om du kunne have læst mere.

4. Prioritér søvn og bevægelse
Undgå at hente ekstra læsetid fra din søvn, og få bevægelse ind i hverdagen.

5. Tal med nogen
Fortæl en, du har tillid til, hvis presset fylder. Søg professionel hjælp, hvis symptomerne fortsætter eller gør det svært at fungere.