Dagpenge med til udlandet

Du har i nogle situationer mulighed for at tage dagpenge med til udlandet både indenfor og undenfor EØS-området.

Dagpenge med til et EØS-land

Hvis du er ledig og ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land, Færøerne eller Schweiz, har du mulighed for at få dagpenge med til udlandet i op til 3 måneder.

4-ugers krav

For at få dagpenge med til udlandet skal du være statsborger i et EØS-land eller Schweiz. Du skal som hovedregel have været ledig i mindst 4 uger op til din afrejse. I den periode skal du være helt ledig. Hvis du arbejder i mere end 2 dage, afbryder det 4 ugers perioden. Det betyder, at du ikke kan få supplerende dagpenge i perioden.

Enkelte sygedage og feriedage kan tillades, men er du blevet syg eller skal holde ferie, skal du kontakte os og høre nærmere.

Dispensation for 4-ugers kravet

Du kan få dispensation fra kravet om 4 ugers ledighed, hvis du opfylder en af nedenstående betingelser, og udfylder en ansøgning senest 14 dage før din afrejse.

  • Du ønsker at følge din ægtefælle eller samlever, der skal overtage mere end 5 ugers arbejde (varigt arbejde, eller et vikariat på 5 uger eller mere) eller begynde på mindst 18 måneders uddannelse. Det kræver, at du flytter fra en fælles adresse.
  • Du kan dokumentere, at du skal til ansættelsessamtale i et EØS-land.
  • Du har fået arbejde på deltid eller af kortere varighed i det andet EØS-land.
  • Du skal til Færøerne og er dagpengeberettiget.
  • Du er statsborger i det EØS-land, du vil rejse til. Det kræver kun, at du har været ledig og tilmeldt jobcentret i 1 uge.

Send gerne din PDU2 ansøgning via Indbakken på Mit DSA og skriv "PDU2 ansøgning" i emnefeltet. Du modtager herefter en attest PDU2 samt en vejledning, som du skal tage med til det EØS-land, du rejser til. Her skal du melde dig ledig senest 7 dage efter afrejse fra Danmark. Vi udbetaler dine EØS-dagpenge, når du har indsendt dagpengekort.

Finder du ikke arbejde i det pågældende land, er det vigtigt, at du er tilbage i Danmark og tilmelder dig jobcentret, inden attesten (PD U2) udløb.

Hvis du først kommer hjem, efter fristen er udløbet, mister du retten til at få dagpenge. For igen at have ret til dagpenge, skal du opfylde et indkomtskrav.

Dagpenge med udenfor EØS-området

Som ledig dagpengemodtager kan du modtage dagpenge i op til 5 dage, når du søger job i udlandet. Der skal være tale om et konkret job. Det er ikke nok, at du er tilmeldt et vikarbureau.

For at du kan modtage dagpenge, skal du inden afrejse kontakte os og dit jobcenter. Her skal du vise dokumentation for, at du er indkaldt til en jobsamtale og vise din rejseplan.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 33 15 10 66. Du kan også skrive til os via Indbakken på Mit DSA.

Se åbningstider