Bannerbillede

Hvor meget og hvornår får du dagpenge?

Hvor meget får du i dagpenge

Som nyuddannet får du som udgangspunkt, det der hedde dimittendsats. Du kan enten få dimittendsats med forsørgerpligt eller dimittendsats uden forsørgerpligt. 

Hvad vil det sige at have forsørgerpligt?

Hvis du umiddelbart inden, du startede på dit studie, havde optjent en ret til dagpenge som lønmodtager, vil du kunne få dagpengesats som lønmodtager. Det kan fx være, hvis du arbejdede som sygeplejerske, inden du startede på sundhedsplejerskeuddannelsen.

Læs om betingelserne for ret til dagpenge som lønmodtager

Se satserne for dimittender og lønmodtagere 

Hvornår får du dagpenge

Når du har meldt dig ledig på jobnet.dk og søgt om dagpenge på dsa.dk under Mit DSA, behandler vi din ansøgning. I nogle situationer har vi brug for yderligere oplysninger fra dig, før vi kan færdigbehandle din ansøgning, og så kontakter vi dig.

Når vi har behandlet din ansøgning, får du et brev i Min Indbakke, der beskriver din ret til dagpenge.

For at få udbetalt dagpenge, skal du hver måned i din ledighedsperiode udfylde et dagpengekort. Det gør du på Mit DSA under menuen Tast Selv.

Du skal have ret til dagpenge i minimum 14,8 time om måneden som fuldtidsforsikret og 12 timer som deltidsforsikret, ellers får du ikke udbetalt dagpenge for den pågældende måned.

Du får som udgangspunkt udbetalt dine dagpenge sidste bankdag i hver måned, og dagpengene er bagudbetalt. Pengene udbetales til din NemKonto.

Du kan senest udfylde og indsende dit dagpengekort 1 måned og 10 dage efter periodens udløb – ellers vil ydelsen gå tabt for den pågældende måned.

 

Læs mere om, hvornår du har ret til dagpenge

Læs mere om, hvordan du søger om dagpenge  


Til top