Ny faglig profil - fra bachelor til akademiker

Få inspiration til, hvordan du kommer ind på det akademiske arbejdsmarked og bliver mere afklaret på både dine sundhedsprofessionelle og akademiske kompetencer.

På temamødet tegner vi det akademiske landskab op. Vi kigger på din faglige profil som sundhedsprofessionel akademikerer, og giver dig inspiration til, hvilke brancher/typer af jobs du kan omsætte dine kompetencer i.

Du får også inspiration til, hvordan du formidler disse kompetencer til en kommende arbejdsgiver. 

Du får konkrete tips til: 

  • Hvor du kan blive ansat som akademiker
  • Hvilke stillingsbetegnelser/ brancher du kan søge i
  • Hvilke arbejdsopgaver disse jobs kan indeholde
  • Hvilke krav arbejdsopgaverne stiller til dine kompetencer
  • Avancemuligheder

Herefter dykker vi ned i din nye faglige profil som sundhedsprofessionel akademiker med afsæt i at afklare dine nyerhvervede kompetencer i samspil med dine sundhedsprofessionelle kompetencer.

Temamødet er dialogbaseret, og foregår som en vekselvirkning mellem korte oplæg og øvelser - både individuelt og i grupper, efterfulgt af opsamling i plenum.

Medbring et aktuelt stillingsopslag du gerne vil søge.

Praktisk information om temamødet:

Dit udbytte af temamødet

Du bliver afklaret på dine sundhedsprofessionelle og akademiske kompetencer, og hvordan du kan kombinere dem. Du får desuden viden om det akademiske arbejdsmarked, og hvordan du får foden inden for.

Hvem kan deltage?

Workshoppen er for medlemmer, der både har en sundhedsfaglig grunduddannelse og en akademisk overbygning, uanset om det er studerende, ledige eller allerede beskæftigede.

Underviser

Workshoppen bliver afholdt af enten karrierekonsulent Rita Bonke eller Charlotte Dencker.

Rita Bonke er ergoterapeut og kandidat i pædagogisk antropologi. Hun har været børneergoterapeut, undervist  og været leder i kommunalt regi.


Charlotte Dencker
er uddannet fysioterapeut, har grunduddannelse i filosofi og er pioner på det første hold i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Efter to års forskning fulgte 8 år i det private erhvervsliv som sundhedskonsulent og sundhedsmægler for nogle af Danmarks største virksomheder.

Ved afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66. 

Tilmelding

Det er desværre ikke muligt at booke møder via mobiltelefoner eller internetbrowseren Safari.

Du tilmelder dig temamødet via den blå boks på siden. Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig. 

Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt. 

Online temamøde

Vi afholder online temamøder på den digitale mødeplatform Teams.

Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet.

Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet. 

Vi har desværre ikke mulighed for at optage mødet, så man kan se det, hvis man ikke kan deltage på dagen. Til gengæld gentager vi langt de fleste af vores temamøder flere gange om året, hold øje på vores hjemmeside for nye datoer.

Det er desværre ikke muligt at booke møder via mobiltelefoner eller internetbrowseren Safari.

Er afholdt

  • Varighed

    2 timer

  • Særligt for

    Akademikere, Nyuddannet

Gratis temamøde: Find job som akademikere

Deltag i vores temamøde 'Find job som akademikere' og få inspiration til en jobsøgningsstrategi med udgangspunkt i din konkrete kompetenceprofil.

Læs mere her