Nå dine karrieremål med LinkedIn

Har du en profil på LinkedIn, men ved ikke helt, hvad du skal bruge den til? Eller er du gået i gang, men synes ikke helt, du får nok ud af det? Så deltag i temamødet og få inspiration til, hvordan du bruger LinkedIn til at nå dine karrieremål.

LinkedIn, der er verdens største professionelle sociale medie, har for alvor vundet indpas i danske organisationer. Faktisk er der nu hele 3,1 mio. danskere på platformen.

LinkedIn bliver flittigt brugt til både rekruttering og vidensdeling, og det er et fantastisk værktøj til både at skabe og styrke professionelle netværksrelationer – uanset om du pt. er i job eller ej.

Tilmeld dig dette online temamøde og bliv klogere på, hvordan du kan gøre din profil mere søgbar for potentielle arbejdsgivere, gennemføre opsøgende arbejde og bringe dit netværk i spil i din jobsøgning via LinkedIn.

Derudover får du selvfølgelig svar på alle dine spørgsmål vedrørende LinkedIn.

Praktisk information om temamødet:

Dit udbytte af temamødet

Du får på temamødet svar på:

  • Hvordan du kan gøre din profil professionel, appellerende og søgbar
  • Hvordan du kan udvide og pleje dit netværk på LinkedIn
  • Hvordan du kan tage kontakt til folk (uden at virke irriterende)
  • Hvordan du kan få hjælp fra dit netværk til at synliggøre at du er jobsøgende
  • Hvordan du kan udstille din faglighed via kommentarer og opslag
  • Tips og tricks til at begå dig på LinkedIn
Hvem kan deltage?

Alle medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse. 

Underviser

Eva Sachse er LinkedIn-ekspert og medstifter af Social Selling Company. Hun har en stor viden og praktisk erfaring med LinkedIn og skabelse af indhold. Eva brænder for at hjælpe individer, organisationer og virksomheder med at udstille deres ekspertise og faglighed på LinkedIn.


Leif Carlsen
er LinkedIn-ekspert, som hjælper organisationer, virksomheder og individer med at bruge LinkedIn. Han er en passioneret foredragsholder og formidler af LinkedIn budskaber, uanset om det drejer sig om facilitering af kurser, workshops eller 1-1 sparring.

Tilmelding

Det er desværre ikke muligt at booke møder via mobiltelefoner eller internetbrowseren Safari.

Du tilmelder dig temamødet via den blå boks på siden. Du skal logge ind med MitId for at tilmelde dig. 

Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt. 

Online temamøde

Vi afholder online temamøder på den digitale mødeplatform Teams.

Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet.

Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet. 

Ved afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66. 

Samtykke
Når du klikker på ”Tilmeld”, giver du samtidig dit samtykke til, at Din Sundhedsfaglige A-kasse må udlevere dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os. Læs mere om dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen.

Det er desværre ikke muligt at booke møder via smartphone eller browseren Safari. 

Tilmeld Temamøde. Online, 15. november kl: 09:30

  • Varighed

    2 timer

  • Særligt for

    Alle

  • Sted

    Online, 15. november kl: 09:30

Tilmeld