Ny hovedbestyrelse valgt på delegeretmøde i Din Sundhedsfaglige A-kasse

Sygeplejerske Harun Demirtas er genvalgt som forperson for Din Sundhedsfaglige A-kasse, og Margrethe Boel, der er ergoterapeut, er genvalgt som næstforperson. Det står klart efter de delegerede, den 20. november 2024, har valgt ny hovedbestyrelse for Din Sundhedsfaglige A-kasse. Sammen med den nye hovedbestyrelse på 10 medlemmer og 6 suppleanter, skal de tage aktivt del i den strategiske og medlemsmæssige udvikling af a-kassen de kommende to år.

Nyheder 21. november 2024

Stadig Danmarks billigste a-kasse

Efter kontingentet (administrationsbidrag) har været holdt i ro i to år, var en kontingentstigning på dagsordenen. De delegerede valgte at følge hovedbestyrelsens indstilling om at hæve kontingentet til 99 kr. pr. måned, men først fra juli i 2025. Det var vigtigt for forsamlingen, at Din Sundhedsfaglige A-kasse alligevel fastholder positionen som Danmarks billigste a-kasse, som blev fremhævet som en styrke i arbejdet for medlemmerne.

Fællesskab og udvikling i fokus – hele arbejdslivet

De gode diskussioner på delegeretmødet bekræfter, at Din Sundhedsfaglige A-kasse står stærkt som et sundhedsfagligt fællesskab, der skaber værdi for medlemmerne – og er med i hele arbejdslivet.

De centrale emner fra onsdagens delegeretmøde - om relevante og digitale medlemstilbud, et bæredygtigt arbejdsliv og sikre høj medlemstilfredshed – vil præge arbejdet i de næste år. Her bliver de delegeredes bidrag til den nye hovedbestyrelse et vigtigt fundament.

Fremtidens beskæftigelsesstruktur: Mere ansvar til a-kasserne

Endelig fik de delegerede også tid til gode drøftelser af bl.a. fremtidens beskæftigelsesstruktur. Anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe blev vendt og drejet på baggrund af oplæg på dagen fra FHs næstformand Nanna Højlund.

Din Sundhedsfaglige A-kasse har betonet, at a-kasserne skal spille en større rolle, hvis målsætningerne skal blive til virkelighed. Og det er desværre ikke kun dét, der lægges op til fra ekspertgruppen. Som Forperson Harun Demirtas forklarer:

"A-kasserne kan sikre en mere enkel, tillidsfuld og målrettet indsats for ledige. Desværre giver regeringens forslag kun a-kasserne ansvar for de første tre måneder af ledigheden, hvilket vi mener er utilstrækkeligt."

Debatten om beskæftigelsesstrukturen gav inspiration til det videre politiske arbejde, og de delegerede viste stort engagement i emnet.

 

Nyhed

Denne nyhed blev publiceret 21. november 2024

Se alle nyheder

HB-medlemmer valgt ind

På mødet blev der valgt 10 medlemmer til hovedbestyrelsen og 6 suppleanter:


Sygeplejersker

  • Anja Hoyer Didriksen
  • Helle Kruse Hansen
  • Jacob Gøtzsche
  • Nicklas Vagner Forsman
  • Vibeke Bak
  • Pia Jødal Næss-Schmidt


Suppleanter:

  • Anja Skovgaard
  • Helle Kjærager Kanstrup
  • Marie Rosbjerg Ovesen


Øvrige faggrupper

  • Gitte Nørgaard Nielsen, Fysioterapeut
  • Katja Wienmann Bramm, Bioanalytiker
  • Kristian Obenholt, Ergoterapeut
  • Stine Bøgh Pedersen, Fysioterapeut


Suppleanter:

  • Kathrine Marie Erenskjold, Radiograf
  • Mette Rotesan Holm, Jordemoder
  • Sara Bögsted Gildberg, Psykoterapeut MPF