Mange ledige covid-19 job
Der mangler hænder mange steder til covid-19 relaterede opgaver.
Der mangler hænder mange steder til covid-19 relaterede opgaver.
2,6 mio. danskere har på rekordtid fået deres 3. stik. Det siger sig selv, at det kræver mange hænder at føre de nåle, der skal vaccinere danskerne mod covid-19. Ligeledes kræver det personale til at teste, analysere og observere patienter. Og der mangler fortsat hænder mange steder til covid-19 relaterede opgaver.
Senest har Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus været ude at sige, at det næsten er umuligt at rekruttere bioanalytikere.
"Vores medlemmer, som er sundhedsprofessionelle, er nøglepersoner til at løse opgaven"
I Din Sundhedsfaglige A-kasse er der stor opmærksomhed ift. at bidrage til at løse den rekrutteringsudfordring der er i forbindelse med covid-19 relaterede opgaver og i sundhedsvæsenet generelt.
”Det ligger os meget på sinde at bidrage til vaccinationsindsatsen, test og smitteopsporing. Vores medlemmer, som er sundhedsprofessionelle, er nøglepersoner til at løse opgaven og således bidrager de til at skabe tryghed i en svær samfundssituation”, fortæller Pernille Hinge, karrierechef i Din Sundhedsfaglige A-kasse, og fortsætter:
”Vi er i tæt dialog med arbejdsgivere og har aktuelle jobåbninger med til alle relevante samtaler med vores medlemmer, og har af flere omgange hjulpet med at rekruttere medarbejdere til bl.a. vaccination.”
Kort før jul vedtog regeringen et lovforslag, der fritager efterlønnere for modregning i efterlønnen, når de tager en tørn med covid-19 relateret arbejde. En god nyhed, som vi med stor glæde har delt med vores medlemmer på efterløn. Ligeledes kan studerende få forhøjet deres fribeløb, hvis de tager covid-19 relateret arbejde.
Har du mulighed for at bidrage, kan du finde et udpluk af ledige stillinger her:
Region Sjælland |
|
Region Syddanmark |
|
|
|
Region Midtjylland |
|
Region Hovedstaden |
|
Region Nordjylland |
|