Stadig jobsøger?

Workshoppen er for dig, der har været ledig et stykke tid og oplever, det kan være en udfordring at holde humøret og motivationen oppe.

På denne workshop arbejder vi med værktøjer, der giver dig mod, energi og gør dig kampklar til at komme i job nu! 

Indhold på workshoppen

  • Vi dykker ned i, hvordan du styrker dig selv i det at være jobsøgende 
  • Vi inspirerer dig til og argumenterer for, at du skal komme ud af din komfort zone
  • Vi undersøger, om du ubevidst spænder ben for dig selv i dine tanker og giver dig redskaber, så perioden til dit næste job forhåbentlig bliver lidt nemmere
  • I løbet af dagen slipper vi latteren løs. For når vi ler, frigør vi endorfiner, slapper af og skaber plads til at få kreative ideer. De kreative ideer har vi nemlig brug for.

 Vi gør det hele sammen med dig og med udgangspunkt i, hvor du er. 

Praktisk information om temamødet:

Dit udbytte af temamødet

Du får inspiration til, hvordan du styrker dig selv i det at være jobsøgende og holder motivationen og humøret oppe. 

Hvem kan deltage?

Ledige medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse. 

Underviser

På temamødet kan du møde Pernille Marott og enten Tine Siv Gildbjerg eller Gitte Korsholm Jørgensen, der begge er karrierekonsulenter i Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Tine Siv Gildbjerg er uddannet sygeplejerske samt kognitiv psykoterapeut.

Gitte Korsholm Jørgensen er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske, certificeret coach og stress coach. Hun har desuden en Master i ”Kvalitet og ledelse i social og sundhedssektoren”.

Pernille Marott er kommunikationsrådgiver og har i mange år arbejdet med sundhedsbranchen. Pernille er også forfatter til bogen ”Arbejdsløs – Verdens hårdeste job”.

Vores karrierekonsulenter og Pernille kommer derfor med to vidt forskellige baggrunde og en masse erfaring, som du får glæde af på workshoppen.

Ved afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66. 

Tilmelding

Det er desværre ikke muligt at booke møder via mobiltelefoner eller internetbrowseren Safari.

Du tilmelder dig temamødet via den blå boks på siden. Du skal logge ind med NemId for at tilmelde dig. 

Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt. 

Forplejning

På temamødet er der forplejning bestående af kaffe, the, vand og frugt. Derudover er der sandwich og kage.   

Samtykke
Når du klikker på ”Tilmeld”, giver du samtidig dit samtykke til, at Din Sundhedsfaglige A-kasse må udlevere dit navn til ekstern underviser til brug for udarbejdelse af deltageroversigt i forbindelse med din deltagelse i temamødet.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os. Læs mere om dine rettigheder som registreret efter databeskyttelsesforordningen.

Det er desværre ikke muligt at booke møder via smartphone eller browseren Safari. 

Tilmeld Temamøde. Århus, 21. september kl: 10:00

  • Varighed

    6 timer

  • Særligt for

    Ledig

  • Sted

    Århus, 21. september kl: 10:00

Tilmeld