Ledersparring: Afklaring, trivsel og arbejdsglæde

Få professionel og individuel sparring om din udvikling som leder, dine ledelseskompetencer eller hvordan du kommer nærmere målet at blive leder.

I situationer med stor efterspørgsel kan du opleve, at der er få eller ingen ledige tider at booke. Vi opdaterer løbende med nye tider.

Er du leder, har du tidligere arbejdet med ledelse, eller ønsker du at gøre karriere som leder?

Book en individuel samtale med en karrierekonsulent, som bl.a. kan give dig sparring på:

  • Hvordan du styrker din egen trivsel og arbejdsglæde som leder.
  • Hvordan du kan udvikle dig fagligt og personligt som leder og styrke dine ledelseskompetencer.
  • Hvordan du får flere af dine kompetencer i spil i dit nuværende lederjob.
  • Hvordan du realiserer din drøm om at blive leder.
  • Hvilken retning du skal vælge, hvis du ikke længere ønsker at gå ledervejen.

Samtalen er som udgangspunk en afrundet samtale, men du har mulighed for en opfølgende samtale. Læs mere under afsnittet 'Indhold, forberedelse og opfølgning'

Som udgangspunkt foregår samtalen ved personligt fremmøde i Din Sundhedsfaglige A-kasse enten i København eller Fredericia.

Ønsker du i stedet, at samtalen skal foregå telefonisk? Kontakt os senest dagen før kl. 12 via Indbakken på Mit DSA.

Indhold, forberedelse og opfølgning

Vores metode er coaching, vejledning og rådgivning. Samtalen er som udgangspunk en afrundet samtale, men du har mulighed for en opfølgende samtale.

Samtale 1

Som forberedelse til samtalen, modtager du et refleksionsark med en række ufuldendte sætninger, som du kan færdiggøre inden samtalen.

De ufuldendte sætninger kan være udgangspunkt for samtalen, og I kan evt. udvælge 1 til 2 temaer, hvor du gerne vil styrke dine ressourcer og udvikle dit potentiale.

Samtale 2 - Opfølgning

De udvalgte temaer fra samtale 1 kan være udgangspunkt for samtale 2. I denne samtale er der fokus på det, der er vigtigt for dig at følge op på.

Du booker den første samtale nedenfor. Den anden samtale aftaler du direkte med karrierekonsulenten.

Hvem giver dig sparring?

Du vil møde engagerede og uddannede karrierekonsulenter, der har flere års erfaring i den professionelle samtale. Karrierekonsulenten har en sundhedsfaglig baggrund og ledererfaring. 

Din samtale er fortrolig mellem dig og karrierekonsulenten.

Vores metode er coaching, vejledning og rådgivning. Du kan forvente kompetent sparring og målrettet afklaring af dine kompetencer, din motivation, dine ønsker og behov.

Hvem kan få ledersparring?

Ledersparring er kun for medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Samtalen er målrettet medlemmer, der er leder, tidligere har arbejdet med ledelse, eller ønsker at blive leder. 

Se også - Ledersparring: Vejledning i komplekse ansøgninger 

Det er desværre ikke muligt at booke møder via smartphone eller browseren Safari. 

Tilmeld Karrieresamtaler. København

  • Særligt for

    Leder

  • Sted

    København

Tilmeld

Jobsøgning for ledere

Vejledning i komplekse ansøgningsprocesser, er en samtale for dig, der søger nyt lederjob, og som har brug for hjælp til at lægge en strategisk jobsøgningsplan.

Læs mere

Ledersparring - det kan vi hjælpe med