Ny faglig profil - fra bachelor til akademiker

På denne workshop tegnes det akademiske landskab op og du får inspiration til hvordan du kommer ind på det akademiske arbejdsmarked og bliver mere afklaret på både dine sundhedsprofessionelle og akademiske kompetencer.

Workshoppens indhold

På workshoppen arbejder vi med, hvordan du som sundhedsprofessionel akademiker bliver klogere på, hvad din faglige profil er, hvad du kan og hvilke brancher/typer af jobs du kan omsætte dine kompetencer i samt inspiration til hvordan du formidler disse kompetencer til en kommende arbejdsgiver. 

Du får konkrete tips til: 

  • Hvor du kan blive ansat som akademiker
  • Hvilke stillingsbetegnelser/ brancher du kan søge i
  • Hvilke arbejdsopgaver disse jobs kan indeholde
  • Hvilke krav arbejdsopgaverne stiller til dine kompetencer
  • Avancemuligheder

Herefter dykker vi ned i din nye faglige profil som sundhedsprofessionel akademiker med afsæt i at afklare dine nyerhvervede kompetencer i samspil med dine sundhedsprofessionelle kompetencer. Workshoppen er dialogbaseret, der foregår som en vekselvirkning mellem korte oplæg og øvelser, både individuelt og i grupper, efterfulgt af opsamling i plenum. Medbring et aktuelt stillingsopslag du gerne vil søge og egen pc. 

Målgruppe

Workshoppen er for medlemmer, der både har en sundhedsfaglig grunduddannelse og en akademisk overbygning, uanset om det er studerende, ledige eller allerede beskæftigede.

Undervisere

Workshoppen bliver afholdt af enten karrierekonsulent Rita Bonke eller Charlotte Dencker.

Rita Bonke er ergoterapeut og kandidat i pædagogisk antropologi. Hun har været børneergoterapeut, undervist  og været leder i kommunalt regi.

Charlotte Dencker er uddannet fysioterapeut, har grunduddannelse i filosofi og er pioner på det første hold i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Efter to års forskning fulgte 8 år i det private erhvervsliv som sundhedskonsulent og sundhedsmægler for nogle af Danmarks største virksomheder. Charlotte har desuden arbejdet som (projekt)leder og sundhedskoordinator i kommunalt regi med baggrund i ledelse og coaching.

Afbud

Skulle du blive forhindret i at deltage i temamødet, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Det kan du gøre ved at skrive til os på Mit DSA eller ringe til os.

Online temamøder

Temamødet er et onlinemøde på den digitale mødeplatform Teams. Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet. Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet.

Det er desværre ikke muligt at booke møder via mobiltelefoner eller internetbrowseren Safari.

Tilmeld Temamøde. Online, 10. marts kl: 10:00

  • Varighed

    3 timer

  • Særligt for

    Akademiker, Nyuddannet

  • Sted

    Online, 10. marts kl: 10:00

Tilmeld