Efterløn og pension

Vil du have helt styr på din efterløn og pension? Så kom med til et informationsmøde, som vi holder sammen med PKA.

Vi holder en række møder, hvor vi bl.a. forklarer begreber som efterlønsbevis, skattefri præmie og modregning af pension i efterlønnen.

Efterlønsbevis, 2-års regel, skattefri præmie og modregning af pensioner i efterlønnen
Begreberne er mange, og reglerne er komplicerede. DSA og pensionskassen PKA inviterer til fællesmøde, hvor du kan høre mere om dine efterløns- og pensionsforhold og få indsigt i de forskellige muligheder på området.

Din efterløn og dine pensioner indvirker hinanden. Reglerne varierer i forhold til din alder, og hvornår du vælger at gå på efterløn. Reglerne er samtidig meget fleksible, og du kan sammensætte efterløn og pension på mange måder. Alt det og meget mere kan du blive klogere på ved at deltage i efterløns- og pensionsmødet.

Målgruppe

Møderne er et tilbud til dig, der er medlem af DSA, har en efterlønsordning og er født før 31. december 1958.

Se hvad der gælder for dig

Da reglerne på efterlønsområdet ændres løbende og bl.a afhænger af, hvornår du er født, kan du finde de oplysninger, der gælder specielt for dig i efterlønsafsnittet på hjemmesiden.

Afbud til møderne

Skulle du blive forhindret i at deltage i temamødet, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Det kan du gøre ved at skrive til os på Mit DSA eller ringe til os.

Stormøderne er primært henvendt til vores fuldtidsforsikrede medlemmer.

Onlinemøde

Temamødet er et onlinemøde på den digitale mødeplatform Teams. Du vil senest dagen inden mødet modtage en mail med et link og en guide til, hvordan du logger dig på mødet.

Det er desværre ikke muligt at booke møder via internetbrowseren Safari.

Er afholdt

  • Varighed

    3 timer og 30 minutter

  • Særligt for

    Over 50 år