Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

Fra 1. januar 2022 til 30. juni 2022 havde du mulighed for at få dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, hvis du meldte dig ud af efterlønsordningen.

Hvor meget kan jeg få udbetalt?

Login på Mit DSA og klik på "Beregner" for at se, hvor meget du kan få udbetalt. Vi kan desværre ikke oplyse beløbet pr. telefon eller besked.

Mit DSA

Dit personlige valg
Det er vigtigt for os, at du træffer det valgt, der er rigtigt for dig på et trygt og oplyst grundlag. Det er nemlig dit eget personlige valg, om du vil fortsætte med at betale til efterlønsordningen og have mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere, eller om du vil have dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit her og nu.

Herunder finder du en række vigtige forhold du bør vide og overveje, som kan have betydning for dit valg.

Hvor meget kan du få tilbagebetalt?

Du får direkte besked via et brev på Mit DSA, når du kan se præcist, hvor meget du har indbetalt til efterlønsordningen og kan få tilbage. 

Hvis du vælger den skattefri udbetaling, vil du få de efterlønsbidrag retur, som du har indbetalt siden du indtrådte i ordningen og frem til 10. oktober 2020. Da du har fået fradrag for indbetalingerne, kan den skattefri udbetaling give dig en økonomisk fordel.

Bidrag, der er indbetalt efter den 10. oktober 2020 og frem til dit eventuelle udtrædelsestidspunkt, bliver fratrukket 30 pct. i afgift til staten.

Her kan du se et groft oversalg på, hvor meget du kan få udbetalt:

Betalt siden (og indtil 31. oktober 2021) Beløb, du kan få udbetalt hvis du har indbetalt i hele år
1. juli 1999    137.216
1. januar 2000   135.432
1. januar 2001    130.080
1. januar 2002    123.836
1. januar 2003    117.592
1. januar 2004    111.348
1. januar 2005    105.104
1. januar 2006     98.860
1. januar 2007     92.616
1. januar 2008    86.372
1. januar 2009     80.128
1. januar 2010     73.884
1. januar 2011    67.640
1. januar 2012     61.396
1. januar 2013     55.152
1. januar 2014     48.908
1. januar 2015     42.664
1. januar 2016     36.420
1. januar 2017     30.176
1. januar 2018    23.932
1. januar 2019    17.688
1. januar 2020    11.444
1. januar 2021       5.200

 

Betingelser for at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit

Hvis du ønsker at gøre brug af den skattefri udbetaling, skal du benytte den digitale løsning på Mit DSA i perioden 1. januar til 30. juni 2022.

Du må ikke være nået efterlønsalderen, når dit valg registreres hos os.

Værd at overveje ift. din alder

Din alder kan have betydning i forhold til dit valg.

Herunder kan du se eksempler på, hvad du kan være opmærksom på i forhold til din alder, når du skal træffe dit valg.

30-årige - eksempel

Sofie er uddannet sygeplejerske. Hun er 36 år og er tilmeldt efterlønsordningen. Sofie arbejder 35 timer om ugen, har en mand og 2 små børn.

Disse forhold bør Sofie overveje i forhold til, om hun skal blive eller melde sig ud af efterlønsordningen og få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit.

  • Sofie vil formentlig tidligst kunne gå på pension, når hun er 72,5 år. Det betyder, at hun med den nuværende ordning kan gå på efterløn, når hun er 69,5 år.
  • Sofie betaler ind til pensionsordning via sit job i den kommunale hjemmepleje. Hun vil som sygeplejerske typisk have 110.000 kr. om året på sin pensionsordning, når hun når efterløn- eller pensionsalderen.
  • Hvis Sofie ikke går på efterløn, når hun fylder 69,5 år, men fortsætter med at arbejde, vil hun have ret til skattefrie præmier, når hun er 72,5 år, som er ca. 167.000 kr. (2021-tal)
  • Hvis Sofie går på efterløn, når hun fylder 69,5 år, vil hun blive modregnet i sin pensionsordning. Det betyder, at hun ikke vil få de ca. 232.000 kr. i efterløn om året i 3 år, men derimod at hun vil få 161.000. kr. (2021-tal) om året i efterløn i 3 år.
  • Hvis Sofie vælger at blive i efterlønsordningen, vil hun, efter hun er fyldt 64,5 år, have ret til et seniorjob, hvis hun bliver ledig, og har opbrugt sin ret til dagpenge.
  • Sofie kan også forholde sig til, om hun tror, efterlønsordningen eksisterer om 33 år.
  • Sofie kan også overveje andre opsparingsordninger end efterlønsordningen fx pension.
  • Sofie kan tænkte tilbage på årsagen til, at hun i første omgang meldte sig ind i efterlønsordningen, og overveje, om det stadig er vigtigt for hende.
  • Derudover kan Sofie også overveje, hvordan hun vil være stillet, hvis hun bliver alene om alle omkostninger, når hun bliver ældre, og om hun forventer at bo i lejebolig eller ejerbolig til den tid.
  • Det kan være Sofie har en gæld, der med fordel kan nedbringes med den skattefri udbetaling.

 

40-årige - eksempel

Lars er uddannet fysioterapeut. Han er 45 år og er tilmeldt efterlønsordningen. Lars arbejder fuld tid og har i perioder været ledig i henholdsvis 3 og 7 måneder de sidste to år på grund af nedskæringer i den offentlige sektor. Lars er gift og har to børn.

Disse forhold bør Lars overveje i forhold til, om han skal blive eller melde sig ud af efterlønsordningen og få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit.

  • Lars folkepensionsalder vil formentlig blive 71 år, og det betyder, at han med den nuværende ordning kan gå på efterløn som 68-årig.
  • Lars betaler ind til pensionsordning via sit job på en privat arbejdsplads. Han vil som fysioterapeut typisk have 120.000 kr. om året på sin pensionsordning, når han når hhv. efterløns- eller pensionsalderen.
  • Hvis Lars ikke går på efterløn som 68-årig men fortsætter med at arbejde, vil han have ret til skattefrie præmier som 69-årig, som pt. er ca. 167.000 kr. (2021-tal).
  • Hvis Lars går på efterløn som 68-årig, vil han blive modregnet i sin pensionsordning. Det vil betyde, at han ikke vil få de ca. 232.000 kr. (2021-tal) i efterløn om året i 3 år, men derimod at han vil få 155.000. kr. (2021-tal) om året i efterløn i 3 år.
  • Lars kan overveje, om han vil beholde muligheden for seniorjob. Det betyder, at han har mulighed for at få et arbejde, hvis han bliver ledig og har opbrugt sin ret til dagpenge, efter han er fyldt 66 år.
  • Lars kan også forholde sig til, om han tror, at ordningen vil køre uændret i årene fremover, eller om der vil komme nye ændringer, før han har haft mulighed for at benytte sig af efterlønsordningen.
  • Lars kan overveje årsagen til, at han i første omgang meldte sig ind i efterlønsordningen og vurdere, om det stadig er vigtigt for ham.
  • Måske har Lars også en privat kapitalpension eller ratepension, som han skal medtænke.
  • Det kan være Lars har en gæld, der med fordel kan nedbringes med den skattefri udbetaling.

 

50-årige - eksempel

Lisbeth er uddannet jordemor. Hun er 54 år og er tilmeldt efterlønsordningen. Lisbeth arbejder 32 timer om ugen, har en mand, 2 udeboende børn og 1 barnebarn.

Disse forhold bør Lisbeth overveje i forhold til, om hun skal blive eller melde sig ud af efterlønsordningen og få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit.

  • Lisbeths folkepensionsalder vil formentlig blive 69 år, og det betyder, at hun med den nuværende ordning kan gå på efterløn som 66-årig.
  • Lisbeth betaler ind til pensionsordning via sit job på et hospital. Hun vil som jordemoder typisk have 110.000 kr. om året på sin pensionsordning, når hun når hhv. efterløns- eller pensionsalderen.
  • Hvis Lisbeth ikke går på efterløn som 66-årig men fortsætter med at arbejde, vil hun have ret til skattefrie præmier som 69-årig, som pt. er ca. 167.000 kr. (2021-tal).
  • Hvis Lisbeth går på efterløn som 66-årig, vil hun blive modregnet i sin pensionsordning. Det vil betyde, at hun ikke vil få de ca. 232.000 kr. (2021-tal) i efterløn om året i 3 år, men derimod at hun vil få 161.000. kr. (2021-tal) om året i efterløn i 3 år.
  • Lisbeth bør overveje, om hun vil beholde den ekstra tryghed, som er i den nuværende ordning; fx hvis hun bliver ledig, og har opbrugt sin ret til dagpenge, efter hun er fyldt 64 år, vil hun have ret til et seniorjob frem til, hun kan komme på efterløn.
  • Lisbeth bør overveje om, om det kan være en fordel at indbetale ekstra til sin pensionsopsparing – måske hun kun har en pensionsopsparing via sit job.
  • Lisbeth bør medtænke, hvorfor hun i første omgang meldte sig ind i efterlønsordningen, og overveje, om det stadig er vigtigt for hende. Det kan fx være, hun gjorde det, fordi alle andre gjorde det, eller fordi det er rart at have muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere.
  • Det kan være Lisbeth har en gæld, der med fordel kan nedbringes med den skattefri udbetaling.
Værd at overveje, hvis du vælger den skattefri udbetaling

Vælger du at melde dig ud af efterlønsordningen, skal du være opmærksom på, at:  

  • Du ikke længere kan på på efterløn og forlade arbejdsmarkedet tidligere.
  • Du ikke kan optjene skattefri præmie.
  • Du ikke kan få et seniorjob.
  • Du ikke kan opnå ret til fleksydelse.

Melder du dig ud af efterlønsordningen, kan du ikke senere fortryde.

Værd at overveje, hvis du vælger at blive i efterlønsordningen

Hvis du vælger at blive i ordningen, skal du være opmærksom på, at efterløn og pension indvirker på hinanden. Overordnet vil de pensioner, du får udbetalt i efterlønsperioden, blive modregnet i din efterløn i et eller andet omfang. Reglerne er forskellige, alt efter hvor gammel du er, og hvornår du vælger at gå på efterløn. Det kan du læse mere om her

Beregn din efterløn

Hvis du vil have en idé om, hvad modregning af dine pensioner betyder for dig, hvis du vælger at blive i efterlønsordningen, kan du lave en foreløbig beregning af din efterløn.

Bemærk, at efterlønsberegningen kan være upræcis, når du laver den tidligere end to måneder før, du kan gå på efterløn, da du på dette tidspunkt ikke har det endelige overblik over dine pensioner.

Husk, at efterlønsberegneren ikke tager højde for de andre muligheder, der er indeholdt i efterlønsordningen, fx skattefri præmie og muligheden for seniorjob.

Kan dine efterlønsbidrag indbetales til pension?

Det er ikke kun efterlønnen, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Din pension i pensionskassen kan du typisk få udbetalt 5 år, før du går på folkepension. Det samme gælder private pensionsopsparinger, hvis du har det ved siden af din ordning i pensionskassen. Er du i tvivl om, hvornår du kan starte udbetaling af din pension i pensionskassen, kan du logge ind på pka.dk og se din udbetalingsalder.

Fra efterløn til pension: Skattefri udbetaling og fradrag for indbetalingen
Hvis du beslutter dig for at få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit, kan du vælge at sætte alle eller dele af beløbet ind på en ekstra pensionsordning i PKAplus. 

Du har flere muligheder:

  • Du kan indbetale hele eller en del af beløbet på en ekstra pension i PKA med det samme.

Udbetalingen af dit efterlønsbidrag fra Din Sundhedsfaglige A-kasse er skattefri. Indbetalingen af det valgte beløb til din supplerende pensionsopsparing giver dig et fradrag i din personlige indkomst i 2022 afhængig af hvilken pensionstype, du indbetaler til. 

  • Du kan indbetale et beløb hver måned, der svarer til det, du indtil nu har indbetalt til efterløn. Her kan du vælge, om du vil betale ekstra ind på din nuværende pensionsordning via din arbejdsgiver, hvor du også er dækket i tilfælde af sygdom og død, eller du kan vælge ren privat pensionsopsparing i PKAplus.

De løbende indbetalinger giver dig fuldt fradrag i din personlige indkomst i det skatteår, hvor du indbetaler. Du kan altid ændre indbetalingens størrelse, holde pause eller stoppe indbetalingen.

Hvor meget kan det blive til?
Se, hvor meget det kan blive til på pka.dk eller kontakt PKA på tlf. 39 45 45 40.