Bannerbillede

Nyuddannet uden job

Tillykke med din uddannelse!

Har du ikke fundet et job endnu, kan du søge om dagpenge. Du kan også søge om dagpenge, hvis du kun er ledig i en kort periode, og starter job senere, eller hvis du har et studiejob, du gerne vil beholde, samtidig med at du søger arbejde.

2 vigtige tidspunkter
Der er 2 dage, hvor du skal være særligt opmærksom: 

  • Dagen efter din sidste eksamen: Skift status til nyuddannet
  • Den dag du har ret til dagpenge: Meld dig ledig på jobnet.dk og søg om dagpenge

De 2 tidspunkter kan godt falde på samme dag. Følg guiden herunder og se, hvordan du søger om dagpenge.


Studiemedlem med 1 års medlemskab

Har du været medlem af Din Sundhedsfaglige A-kasse eller en anden a-kasse i 1 år, når du afslutter din sundhedsfaglige uddannelse, kan du få dagpenge allerede dagen efter din sidste eksamen. Der er bare lige et par ting, du skal gøre inden.



1. Meld dig ledig på jobnet.dk
Meld dig ledig på jobnet.dk allerede dagen efter din sidste eksamen. Det er vigtigt, du melder dig ledig allerede dagen efter din sidste eksamen, da du først kan få dagpenge fra den dag, du melder dig ledig.

Gå til Jobnet.dk



2. Skift status til nyuddannet og søg samtidig om dagpenge 
Når du har meldt dig ledig på jobnet.dk, skal du skifte din status fra studerende til nyuddannet og samtidig søge om dagpenge.

Udfyld blanketten ”Skift til nyuddannet

På blanketten ”Skift til nyuddannet” skifter du både status og søger om dagpenge, når du svarer ja til spørgsmålet "Søger du om dagpenge?" Når du svarer ja, folder en række spørgsmål om din uddannelse og eventuelle arbejdsforhold sig ud. 

Du kan udfylde blanketten allerede dagen efter din sidste eksamen og senest 14 dage efter den sidste eksamen. Læs mere om, hvordan du skifter status til nyuddannet

VIGTIGT: Glemmer du at udfylde blanketten "Skift til nyuddannet" status inden for de 14 dage, mister du retten til dagpenge som nyuddannet, og du kan først få ret til dagpenge igen, når du har opfyldt et indkomstkrav



3. Læs guiden
Læs og bekræft, du har læst DSA Guide til Job og Dagpenge

Når du bliver ledig, er der en række regler, du skal følge for at have ret til dagpenge. Som a-kasse har vi pligt til at informere dig om disse. Derfor skal du læse denne guide, som både præsenterer dig for dine muligheder og forpligtelser og giver dig de bedste forudsætninger for hurtigt at komme i job.



4. Begynd jobsøgning
Begynd din jobsøgning og registrer den på din Joblog med det samme.



5. Indsend dagpengekort
Udfyld og indsend dit dagpengekort hver måned, når du er ledig.

Læs mere om dit første dagpengekort 


Studiemedlem med mindre end 1 års medlemskab

Har du ikke været medlem af Din Sundhedsfaglige A-kasse eller en anden a-kasse i 1 år, har du som nyuddannet ret til dagpenge 1 måned efter, du har afsluttet din uddannelse. Der er bare lige et par ting, du skal gøre inden.

Har du været medlem næsten 1 år, kan du søge om dagpenge fra den dag, du har været medlem 1 år. Læs mere under: Hvornår skal jeg melde mig ind 



             

1. Meld dig ind eller skift status
Har du ikke meldt dig ind, kan du gøre det allerede dagen efter din sidste eksamen og senest 14 dage efter din sidste eksamen. 

Udfyld blanketten ”Ansøgning om medlemskab

I blanketten skal du under ”Grund til optagelse” sætte kryds i feltet ”Nyuddannet”, så melder du dig ind og skifter status til nyuddannet samtidig.  

Har du allerede meldt dig ind, skal du kun skifte status fra studerende til nyuddannet. Det gør du på en anden blanket, som hedder ”Skift til nyuddannet”.

Udfyld blanketten ”Skift til nyuddannet” 

VIGTIGT: Glemmer du at melde dig ind eller skifte status ved at udfylde blanketten "Skift til nyuddannet" inden for de 14 dage, mister du retten til dagpenge, og du kan først få ret til dagpenge igen, når du har opfyldt et indkomstkrav

              

2. Meld dig ledig på jobnet.dk
Du skal melde dig ledig på jobnet.dk, den dag du har ret til dagpenge. Har du fx først ret til dagpenge 1 måned efter din sidste eksamen, skal du melde dig ledig den dag, du har ret til dagpenge.

Gå til Jobnet.dk



3. Søg om dagpenge 
Når du ikke har været studiemedlem i minimum 1 år, skal du ud over at melde dig ind eller skifte status også søge om dagpenge. Det skal du gøre, fordi du først har ret til dagpenge på et senere tidspunkt end dagen efter din sidste eksamen. Du kan først søge om dagpenge den dag, du har ret til dagpenge og har meldt dig ledig på jobnet.dk. 

Udfyld blanketten Ansøgning om dagpenge 

Har du ret til dagpenge mindre end 14 dage efter din sidste eksamen, kan du nøjes med at udfylde banketten ”Skift til nyuddannet” og svare Ja til spørgsmålet ”Søger du om dagpenge?” Så behøver du ikke at udfylde blanketten ”Ansøgning om dagpenge for nyuddannede og værnepligtige.”

Tjek reglerne for indmeldelse eller ring til os. 



4. Læs guiden
Læs og bekræft, du har læst DSA Guide til Job og Dagpenge

Når du bliver ledig, er der en række regler, du skal følge for at have ret til dagpenge. Som a-kasse har vi pligt til at informere dig om disse. Derfor skal du læse denne guide, som både præsenterer dig for dine muligheder og forpligtelser og giver dig de bedste forudsætninger for hurtigt at komme i job.



5. Begynd jobsøgning
Begynd din jobsøgning og registrer den på din Joblog med det samme.

 



6. Indsend dagpengekort
Udfyld og indsend dit dagpengekort hver måned, når du er ledig.

Læs mere om dit første dagpengekort.


Dagpenge som lønmodtager i stedet for som dimittend

Har du forud for dit studie haft arbejde, fx som sygeplejerske inden du begyndte at læse til sundhedsplejerske, så har du muligvis optjent retten til dagpenge som lønmodtager. I mange tilfælde er dagpengesatsen for en lønmodtager højere end dagpengesatsen for en dimittend, og så kan det betale sig at søge dagpenge som lønmodtager frem for dimittend. I denne situation skal du ikke skifte status til nyuddannet, og du skal søge dagpenge som lønmodtager.

Er du i tvivl om, hvad der er bedst for dig, og hvordan du skal gøre, så kontakt os.



  1. Læs guiden Læs og bekræft, du har læst DSA Guide til Job og Dagpenge

     

    Når du bliver ledig, er der en række regler, du skal følge for at have ret til dagpenge. Som a-kasse har vi pligt til at informere dig om disse. Derfor skal du læse denne guide, som både præsenterer dig for dine muligheder og forpligtelser og giver dig de bedste forudsætninger for hurtigt at komme i job.

 

  1. Indsend dagpengekort Udfyld og indsend dit dagpengekort hver måned, når du er ledig.

Læs mere om dit første dagpengekort - Link til siden ”Sådan søger du om dagpenge”


Til top